Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




14. maj 2010

Regeringer bør involvere sig i social ansvarlighed

ISO 26000-forhandlingsmødet i København blev fredag skudt uofficielt i gang, da myndighedsrepræsentanter og andre interessenter fra hele verden mødtes i Mærsks hovedkvarter på Esplanaden i København for at deltage i Government Representative' Conference.

Temaet for konferencen var fremtidige udfordringer for social ansvarlighed. Konferencen havde som sit centrale formål at få deltagerne til at tænke over udfordringerne, og hvad verdens regeringer kan gøre for at imødegå dem - hver for sig og i samarbejde.

De fremtidige udfordringer

Under en workshop skulle deltagerne overveje to grundlæggende spørgsmål omkring regeringers muligheder for at agere nationalt og internationalt i forhold til de udfordringer omkring social ansvarlighed, der var blevet præsenteret tidligere på dagen. De to spørgsmål og nogle af hovedproblemstillingerne var:

Spørgsmål 1: Hvad kan regeringen gøre nationalt for at imødegå de udfordringer, der er blevet præsenteret?

  • Skabe en koordineret og interegret politisk ramme (vedtage en formel politik, opstille klare mål), der også sikrer bæredygtighed i andre a myndighedspolitikker og -programmer
  • Etablerer et strukturelt set-up (et multi-stakeholderforum til rådgivning, og implementering enten i den eksisterende organisation eller ved oprettelse af særlig organisation).
  • "Walk the talk" (regeringen som indkøber, investor, aktionær, arbejdsgiver og som producent/tjenesteyder)
  • Styrke borgere og forbrugere og deres organisationer (gennemsigtighed/viden/træning/uddannelse)
  • Udbredelse af etisk adfærd gennem incitamenter (kæp og gulerod), der ligger udover overholdelse af lovgivning
  • "Blød lovgivning" som for eksempel facilitering og information

Spørgsmål 2: Hvad kan regeringer gøre i samarbejde for at imødegå de udfordringer, der er blevet præsenteret

  • Inddrage social ansvarlighed i eksisterende bilateralt, regionalt og internationalt samarbejde
  • Etablere et netværksbaseret forum på baggrund af gruppen af myndighedsinteressenter for ISO 26000 - hvor det er relevant i partnerskab med relevante FN-enheder og nationale standardiseringsorganisationer.
  • Involvere andre regeringer og andre landes multistakeholder-fora i forbindelse med nationale initiativer.
  • Bruge sin indflydelse på finansielle markeder og investorer for at udbrede bæredygtig finansiering og investering.

Inspiration for diskussionerne

Bornholms Kommune er et strålende eksempel på hvordan ikke blot virksomheder, men også mindre offentlige enheder som kommuner kan genopfinde sig selv gennem begrebet om social ansvarlighed. Lene Grønning, direktør for Business Center Bornholm, gav en inspirerende præsentation af, hvordan Bornholm har formået at engagere øens erhvervsdrivende i den fælles indsats – og hvordan de nu tiltrækker sig opmærksomhed fra grønne virksomheder fra hele verden.

Ved formiddagens session, blev der også vist eksempler på den statslige danske indsats. ”Social responsibility in Denmark – past achievements and future challenges” was the theme of the talk of Victor Kjær, Deputy Director General from the Danish Commerce and Companies Agency.

Som inspiration for workshoppen overværede deltagerne desuden præsentationer om "global corporate responsibility" fra gæsteprofessor på Copenhagen Business School Grahame Thomsen, som gav sine perspektiver på de globaliseringens politiske udfordringer. Han berettede om, hvordan man kan håndtere "onde virksomheder", "traditionelle investorer" og "hensynsløse forbrugere."

Lene Wendland fra UN OHCHR (FN's Office of the High Commissioner for Human Rights) bidrog med en opdatering på UN Special Advisor John Ruggie's arbejde omkring menneskerettigheder og erhvervsliv.

Det fulde program og præsentationer fra konferencen kan findes ved at følge linket nedenfor.

Hold dig opdateret

Arrangementer

Du kan bl.a. finde oversigter over arrangementer om virksomheders samfundsansvar på følgende sider:

Danske nyhedskilder