Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




CSR Kompasset

CSR Kompasset er et internetværktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at håndtere sociale, etiske og miljømæssige forhold. Værktøjet er udviklet af det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium (nu Erhvervs- og Vækstministeriet), Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder.

CSR Kompasset består af to dele:

  • CSR Erklæring, der hjælper virksomheder med at imødekomme kundekrav
  • CSR Kodeks, der hjælper virksomheder med ansvarlig leverandørstyring
CSR Kompasset

CSR Erklæring

CSR Erklæring hjælper den enkelte virksomhed med at håndtere kundekrav. Hvis virksomheden f.eks. får stillet et krav om overholdelse af de internationale konventioner om børnearbejde, kan virksomheden danne en erklæring på dansk eller engelsk om det specifikke krav. Erklæringen vil indeholde præcise referencer til den danske lovgivning, og kan således bruges til at dokumentere, at virksomheden overholder de stillede krav over for kunden. Virksomheden kan også hente information om ofte stillede sociale, etiske og miljømæssige kundekrav og den gældende danske lovgivning på området.

CSR Kodeks

CSR Kodeks hjælper den enkelte virksomhed med at håndtere krav til egne leverandører. I denne del af værktøjet har virksomheden mulighed for at bruge en guide til ansvarlig leverandørstyring og adgang til en række dokumenter på engelsk - herunder en standardiseret code of conduct, som virksomheden frit kan bruge til at stille krav til deres egne underleverandører.

Kontakt