Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Projekt Overskud med Omtanke

Projekt Overskud med Omtanke er afsluttet med succes i december 2007.

Projekt Overskud med Omtanke blev igangsat i 2005 og er nu afsluttet. Projektet har sat strategisk samfundsansvar på dagsordenen ved blandt andet at undervise mere end 12.500 ledere og medarbejdere i danske små og mellemstore virksomheder. Dermed er projektet det hidtil største og mest omfattende af sin art, i Danmark såvel som internationalt.

Overskud med Omtanke

Tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen udtaler:

- Med projekt Overskud med Omtanke har vi skabt et solidt grundlag for, at danske virksomheder fremover kan arbejde videre med CSR. Vi står os godt i den globale konkurrence ved at satse på ansvarlig vækst, og den store interesse har også bredt sig ud over landets grænser. Materialet er netop blevet oversat til engelsk og efterspurgt af blandt andet Verdensbanken og FN, der vil bruge det i deres egne undervisningsprogrammer. Dansk erhvervsliv er international topklasse også her.

Interessen understreger, at det ikke blot er det mest omfattende materiale på området i Danmark, men at der også i international sammenhæng er tale om et unikt og brugbart materiale. 

Overskud med Omtanke var et projekt under det tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) og støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen (via Rummelighedspuljen) og den Europæiske Socialfond. Formålet har været at udvikle Corporate Sociale Responsibility (CSR) som et strategisk konkurrenceparameter i danske SMV’er. De væsentligste resultater af projektet omfatter:

  • Styrket forskning om anvendelsen af CSR, herunder etablering af nationalt forskerpanel og afholdelse af en række forskningsseminarer
  • Opbygning af viden om CSR som konkurrenceparameter for danske SMV’er, herunder systematisering og afdækning af CSR-aktiviteter og ‑værktøjer
  • Kortlægning af CSR-aktiviteter i danske SMV’er, herunder kortlægning af det økonomiske rationale forbundet med en strategisk anvendelse af CSR
  • Udvikling og opbygning af stor undervisningskapacitet og omfangsrigt undervisningsmateriale
  • Styrket omtale af CSR i medier og direkte kommunikation
  • Undervisning af godt 12.650 ledere og medarbejdere i CSR over hele landet

Projektets resultater er opsummeret i en afsluttende rapport og en kort version, som kan downloades her:

Projektets udvikling

Projektet løb over 5 faser. Læs mere om de enkelte faser ved at klikke på linket nedenfor.

  1. Forstudie: Katalog over CSR-aktiviteter, det økonomiske rationale i CSR og CSR værktøjer 
  2. Kortlægning
  3. Udvikling af CSR-undervisningsmodul
  4. Udvikling af SMV’ernes CSR indsats/Pilotprojekt
  5. Implementering og forankring

DVD'er

I forbindelse med projektet blev der produceret 3 tv-udsendelser om CSR. Udsendelserne er set af mere end 360.000 seere. I udsendelserne fortæller 10 danske virksomheder, hvordan de arbejder med integration, innovation og globalisering/ ansvarlig leverandørstyring.

Tv-udsendelserne er optrykt på DVD sammen med undervisningsbogen "Overskud med Omtanke".

Se teaser på ca. 4 min. for hver udsendelse nedenfor:







Kontakt

Links

Projekt Overskud med Omtanke (tidl. kaldet People & Profit) er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den Europæiske Socialfond.