Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Rice A/S

Rice er en mindre fynsk virksomhed, stiftet i 1988, som importerer og eksporterer brugsgenstande såsom køkkentilbehør, tasker, halstørklæder, pynteting til børn osv.

Rice har cirka 3000 kunder i 30 forskellige lande og leverandører i Thailand, Madagaskar, Kina og Indien. Virksomheden har i dag 17 medarbejdere i Danmark og 70 ansatte beskæftiget med produktforbedring og lager på deres fabrik i Thailand. Virksomheden har desuden leverandører i Thailand, Madagaskar, Kina og Indien.

Vil være ansvarlige

Med cirka 3000 kunder i 30 forskellige lande, f.eks. Danmark, Tyskland, England, Sverige, Holland, Norge, USA og Frankrig sker det ofte for Rice, at flere af de store kunder forventer, at de kan leve op til en lang række etiske retningslinjer — en såkaldt code of conduct.

Rice ønsker at signalere, at virksomheden opfører sig på en etisk og socialt forsvarlig måde. Derfor har CSR længe været en integreret del af Rices værdigrundlag og strategi og også via sloganet ”People care — we care”.

Rice har været certificeret siden 2001 med den etiske standard SA 8000.

Nemmere at imødekomme krav fra kunder

SA8000-certificeringen bliver brugt som garanti for, at produktionen i tredje verdenslandene foregår med respekt for mennesker. Hos Rice anbefaler de, at andre virksomheder også strukturerer og dokumenterer deres arbejde med CSR f.eks. via erklæringer og en code of conduct. Det gør det langt nemmere at imødekomme krav fra kunderne.

Dårlig omtale skræmte

Den negative medieomtale, som sportsgiganten Nike oplevede i 90’erne på grund af dårlige arbejdsforhold hos leverandører, påvirkede også Rice. De ønskede at dokumentere virksomhedens arbejde med CSR.

Svær start, men mange fordele nu

Hos Rice virkede det umiddelbart vanskeligt at skulle arbejde med CSR. I praksis viste det sig dog ikke at være sværere end arbejdet med f.eks. kvalitetskontrol.

Rice ser flere fordele ved at arbejde med CSR

  • Loyale og samarbejdsvillige leverandører pga. bedre kendskab og tillidsforhold til leverandørerne, og at at tidsfrister og andre aftaler bliver overholdt.
  • Tiltrækning og fastholdelse af især store udenlandske kunder. At have en CSR-erklæring, en Code of Conduct eller at være certificeret har vist sig at være meget tidsbesparende, når kunderne selv arbejder med CSR og begynder at kræve det af deres leverandører
  • Positivt omdømme og omtale i medierne
  • Loyale medarbejdere både i Thailand og Danmark, herunder lav fraværsprocent og medarbejderomsætning

Samfundsansvar i leverandørkæden

Kunder, der stiller krav til Rice, modtager virksomhedens SA 8000 certificering, der dokumenterer deres arbejde med CSR. Desuden mærker Rice samtlige varer med små labels, så det er synligt for enhver kunde, at virksomheden tager et etisk og socialt ansvar.

Samarbejde og opfølgning

Rice beder alle sine leverandører og underleverandører om at indgå i et samarbejde med Rice og forbedre forholdene for medarbejderne. De har dog oplevet at måtte udskifte leverandører. Deres erfaring er, at opfølgning og indsats hos leverandørerne afhænger af forholdene både hos leverandøren og det pågældende land.

Case fra CSR Kompasset