Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Indsatsområde 4

Markedsføring af Danmark for ansvarlig vækst

Det er regeringens mål, at markedsføringen af Danmark for ansvarlig vækst skal bidrage til, at danske virksomheder i højere grad kan drage fordel af deres arbejde med samfundsansvar.

Regeringen vil tage initiativ til målrettede markedsføringsaktiviteter i udlandet, som led i regeringens overordnede plan for global markedsføring af Danmark.

Markedsføringen skal skabe et klart og åbent billede af Danmark i udlandet, så vi også fremover står stærkt i den globale konkurrence. Markedsføringen foku-serer på at gøre Danmark internationalt kendt som et ansvarligt og afbalanceret land, hvor ansvarlighed og samvittighedsfuld adfærd er vigtig for den enkelte, for virksomheder og for den offentlige sektor. Derudover vil regeringen markedsføre Danmark for miljøbevidsthed, renhed og energirigtige løsninger.

For at markedsføre Danmark for ansvarlig vækst tager regeringen følgende initiativer:

  • Markedsføring af danske redskaber og kompetencer inden for virk-somheders samfundsansvar
  • Afholdelse af et internationalt topmøde i 2010 om internationale standarder for bæredygtighed i København (ISO 26000)
  • Afholdelse af en international konference om ansvarlige investerin-ger, der skal skabe grundlag for en mere målrettet og anvendelses-orienteret forskning