Ofte stillede spørgsmål vedrørende oplysningskravet om samfundsansvar i årsregnskabsloven
1. Hvor kan man finde listen over de 1100 virksomheder der skal rapportere?
Svar:
Der findes ikke en liste over hvilke virksomheder, der skal rapportere. Loven gælder for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Årsregnskabsloven er opbygget omkring regnskabsklasserne A, B C, og D, der pålægger virksomhederne forskellige oplysninger alt efter, hvilken regnskabsklasse de befinder sig i.Nogle af virksomhederne i regnskabsklasse C vil være undtaget oplysningskravet. Det skyldes, at de er dattervirksomhed til en moder, der rapporterer på vegne af hele koncernen. Virksomhederne er selv ansvarlige for at vide, hvilken regnskabsklasse de befinder sig i.
Hvis du er i tvivl om hvilken regnskabsklasse din virksomhed befinder sig i, så kontakt virksomhedens regnskabsafdeling.
2. Hvad sker der med rapporterne?
Svar:
Rapporterne er en del af den ledelsesberetning, som virksomhederne hvert år udarbejder og fremsender til Erhvervsstyrelsen sammen med årsregnskabet, hvorefter Erhvervsstyrelsen offentliggør oplysningerne.Oplysninger om virksomhedens sociale og miljømæssige ansvar er ofte efterspurgt af virksomhedens interessenter. Det kan derfor være en stor fordel for virksomheden, hvis oplysningerne er tilgængelige fx på virksomhedens hjemmeside.
3. Hvad hvis virksomheden ikke tager et samfundsansvar?
Svar:
Oplysningskravet i årsregnskabsloven går udelukkende på virksomheder med politikker for samfundsansvar. Hvis virksomheden ikke har og heller ikke ønsker sociale eller miljømæssige politikker ud over hvad der påkræves i lovgivningen, skal virksomheden i ledelsesberetningen blot oplyse, at den ikke har politikker for samfundsansvar.
4. Hvad hvis man laver andre rapporter om samfundsansvar, kan man så bruge den eller skal man lave en ny?
Svar:
Loven er udformet, så det er så fleksibelt som muligt for virksomhederne, hvordan de vil udforme deres redegørelse for samfundsansvar og hvor de ønsker at placere den.Virksomhederne kan enten vælge at udarbejde en redegørelse som en del af ledelsesberetningen eller de kan i ledelsesberetningen henvise til en redegørelse på deres hjemmeside.
Hvis virksomheden allerede udarbejder en redegørelse for deres samfundsansvar, fx en bæredygtighedsrapport, kan virksomhedens sagtens henvise til denne. Det kræver dog, at redegørelsen lever op til de krav, der stilles i loven nemlig, at virksomheden skal redegøre for dens politikker for samfundsansvar, hvordan disse implementeres i praksis og hvad virksomhedens har opnået som følge af indsatsen.
Hvis virksomheden er tilsluttet FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer (PRI), og offentliggør virksomheden en fremskridtsrapport som led i tilslutningen hertil, er virksomheden fritaget for at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.
5. Hvornår skal jeg rapportere?
Svar:
Redegørelsen er en del af årsregnskabet, og aflægges derfor sammen med dette.
6. Foretages der kontrol af redegørelsen for samfundsansvar?
Svar:
Oplysningerne om samfundsansvar er underlagt den samme form for revision som de øvrige oplysninger i ledelsesberetningen. Har virksomheden valgt at placere oplysningerne et andet sted end i ledelsesberetningen, er oplysningerne underlagt samme konsistenstjek, som hvis oplysningerne stod i ledelsesberetningen. Det hverken indskrænker eller udvider revisors pligter, fordi oplysningerne i stedet gives på hjemmesiden eller i en supplerende beretning.Virksomheders ledelsesberetning er underlagt et såkaldt konsistenstjek fra revisors side. Det betyder, at revisor skal påse, at oplysninger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet og øvrige forhold som revisor måtte være bekendt med.
Konsistenstjek forudsætter ikke, at revisor foretager særlige handlinger for at fremskaffe yderligere oplysninger. Der er kun tale om oplysninger, som revisor er kommet i besiddelse af i forbindelse med sin revision af årsregnskabet.
7. På hvilket sprog skal man redegøre for samfundsansvar?
Svar:
Redegørelsen skal være på samme sprog som de øvrige dele af årsrapporten, det vil sige på dansk, medmindre virksomheden er omfattet af indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 7 eller 8. De nævnte bestemmelser indeholder særlige sprogkrav til årsrapporten for visse børsnoterede virksomheder.Der stilles ikke krav om at fremskridtsrapporter skal være på dansk.
8. Hvordan skal man som finansiel virksomhed forholde sig den nye lov?
Svar:
Institutionelle investorer, investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder skal også oplyse om deres samfundsansvar. Det følger af § 132, i bek. nr. 1310 af 16/12 2008, § 135 i bek. nr. 1305 af 16/12 2008 og § 24 i bek. nr. 1307 af 16/12 2008.Der gælder de samme oplysningskrav for de nævnte finansielle institutioner, som der gælder for de ca. 1100 største ikke-finansielle danske virksomheder.