Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




3. december 2009

Stor interesse for den danske politik på CSR-området

Carsten Ingerslev, chef for Center for Samfundsansvar, var den 2. december hovedtaler ved en international rundebordskonference om CSR-rapportering i London.

Den danske regering vækker fortsat international interesse med sin politik for samfundsansvar. Den 2. december talte chef for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Carsten Ingerslev, om den danske regerings indsats på området ved en rundbordskonference i London.

Konferencen blev afholdt af The Institute of Chartered Accountants for England and Wales (sammenslutningen af statsautoriserede revisorer i England og Wales) sammen med den britiske tænketank Tomorrows Company.

På konferencen var omkring 25 særligt inviterede samlet til en diskussion om CSR-rapportering, udfordringer og betydning for forretningsstrategi.

Den danske regerings vej bliver betragtet som førende på området, og ved konferencen var der stor interesse omkring blandt andet regeringens handlingsplan for samfundsansvar, fokus på forretningsdrevet samfundsansvar samt Årsregnskabslovens krav om CSR-rapportering.

Hold dig opdateret

Arrangementer

Du kan bl.a. finde oversigter over arrangementer om virksomheders samfundsansvar på følgende sider:

Danske nyhedskilder