Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




30. september 2009

Prøv Klimakompasset af! – officiel lancering af det nye Klimakompas

DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet inviterer til lancering af den nye version af Klimakompasset. Det foregår torsdag den 8. oktober 2009 i Pyramiden hos DI kl. 15:30-16:30.

Lær det nye Klimakompas at kende

Kom og få indblik i Klimakompassets 7 trin til at udarbejde en klimastrategi. Carsten Ingerslev, Kontorchef for Center for Samfundsansvar hos Erhvervs – og Selskabsstyrelsen skyder lanceringen af det nye Klimakompas i gang og byder velkommen til nye og erfarne brugere af værktøjet. Det vil være muligt at prøve Klimakompasset af på de opstillede computere med assistance fra eksperter og fulgt godt på vej af en klimavenlig pindemad og et godt glas CO2-reduceret champagne.

Hvad kan vi bruge Klimakompasset til?

Klimakompasset er et webbaseret værktøj til danske virksomheder, der skal gøre det nemmere at beregne udledning af drivhusgasser efter internationale standarder og udarbejde og kommunikere klimastrategier.  Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sætter i samarbejde med DI triumf på klimaindsatsen med lancering af ny version af Klimakompasset. Klimakompasset giver bl.a. virksomheder nye muligheder for at beregne CO2-udledninger.

Tid og sted

Torsdag den 8. oktober kl. 15:30-16:30 i Pyramiden hos DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V.

Hold dig opdateret

Arrangementer

Du kan bl.a. finde oversigter over arrangementer om virksomheders samfundsansvar på følgende sider:

Danske nyhedskilder