15. september 2009
I den forgangne weekend blev der drøftet samfundsansvar (CSR) og forretningsmuligheder på stand nr. 506 ved iværksættermessen Iværk & Vækst 09 i Forum.
Ved messen Iværk & Vækst 09 blev nuværende og fremtidige iværksættere præsenteret for mulighederne for at arbejde med samfundsansvar (CSR) deres forretning.
Det skete på stand nr. 506, hvor Center for Samfundsansvar, der til dagligt er en del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fortalte om visionerne for blandt andet forretningsdrevet samfundsansvar og visonerne for at arbejde med innovation med udgangspunkt i sociale eller miljømæssige udfordringer.
Foto: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
De besøgende fik også lejlighed til at høre nærmere om Samfundsansvar.dk og de værktøjer, der er udviklet for at understøtte små og store virksomheder i arbejdet med samfundsansvar. Det gælder blandt andet CSR Kompasset, der handler om ansvarlig leverandørstyring; Klimakompasset, der hjælper med virksomhedens klimaindsats; og det kommende Idékompas, der skal inspirere virksomheder til at udvikling deres produkter og ydelser med udgangspunkt i samfundsansvar.
Hvis du var til stede på Iværk & Vækst 09 kan du udfylde et evalueringsskema på messens hjemmeside.