Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Forretningsdrevet samfundsansvar

Samfundsmæssige udfordringer er ikke blot forhold, der påvirker virksomhedernes forretningsdrift. Virksomheden kan selv aktivt påvirke og udnytte disse udfordringer. Både virksomheden og samfundet får imidlertid størst udbytte af arbejdet med samfundsansvar, hvis det hænger naturligt sammen med virksomhedens forretningsstrategi og kernekompetencer. Det er det, der betegnes forretningsdrevet samfundsansvar.

Ideen om ”forretningsdrevet samfundsansvar” bliver også mere og mere udbredt. Heri ligger, at virksomheden skal søge at kombinere ansvarlighed med dens kerneforretning. For en producent af brændeovne vil det for eksempel være særligt hensigtsmæssigt at fokusere på udvikling af miljøvenlige og energieffektive brændeovne, fordi det både kan være til gavn for virksomhedens konkurrenceevne og for samfundet i øvrigt. Men jernmalmen til ovnene skal selvfølgelig ikke være hentet op af jorden af tvangsarbejdere eller børn.

En virksomheds fokus på samfundsansvar kan synliggøre nye markedsmuligheder, og ved at udvise ansvarlighed kan virksomheden samtidig styrke sin konkurrencedygtighed og grundlaget for øget indtjening.