Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Global Reporting Initiative (GRI)

Global Reporting Initiative (GRI) er en anerkendt ramme for redegørelse om bæredygtighed. GRI indeholder principper og indikatorer, som virksomheder kan bruge til at måle og redegøre for deres økonomiske, miljømæssige og sociale præstationer. GRI samarbejder med Global Compact for at sikre sammenhæng mellem principper og indikatorer i redegørelsen for samfundsansvar.

GRI angiver en struktur for redegørelse for økonomiske, miljømæssige og sociale forhold med tilhørende kerneindikatorer og supplerende indikatorer. Derudover angives en række principper, som virksomheder bør tage højde for i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af redegørelsen.

Man kan som virksomhed vælge at redegøre i fuld overensstemmelse med GRI-retningslinjerne eller blot anvende retningslinjerne som udgangspunkt og inspiration til sin redegørelse.

Med henblik på at opfylde behovet for nybegyndere og erfarne virksomheder, og dem indimellem, opererer GRI med tre niveauer for udformningen af en redegørelse; C, B, og A. Niveau C repræsenter den mest simple redegørelse som kun inkluderer et mindre udsnit af GRI-indikatorerne, mens niveau A er udtryk for redegørelse i fuld overensstemmelse med GRI guidelines. Såfremt tredjepart har afgivet en uafhængig erklæring om redegørelsen, kan hvert niveau suppleres med et plus (+).

Hvorvidt en redegørelse er mærket med C, B eller A er ikke et udtryk for redegørelsens kvalitet. Kategoriseringen er blot et udtryk for omfanget af GRI-indikatorer, der er medtaget i redegørelsen.

Fordelene ved GRI er derfor, at den er opbygget efter en fleksibel model, der gør det muligt at starte med et begrænset antal indikatorer (C niveau) og med tiden udbygge redegørelsen til at omfatte flere indikatorer og derved opnå et højere niveau for redegørelsen.

Sector Supplements modsvarer de specifikke behov, nogle sektorer har, og udgør en yderligere del af GRI’s Sustainability Reporting Framework. De er udarbejdet som støttemateriale til GRI’s Sustainability Reporting Guidelines og kan bruges som støtte til – og ikke i stedet for – Sustainability Reporting Guidelines.

Der er foreløbig udarbejdet Sector Supplements for nedenstående sektorer. Nedenstående tabel opremser de Sector Supplements, der er igangsat frem til juni 2008, og som befinder sig på forskellige udviklingsstadier.

GRI Sector Supplements Påbegyndt
Airports2008
Apparel & Footwear 2005
Automotive2005
Electric Utilities2006
Financial Services 2005
Food Processing2007
Logistics & Transportation2002
Mining & Metals 2005
NGO2007
Public Agencies2003
Tour Operators 2002
Telecommunications 2002