Ifølge loven er virksomheden forpligtet til at udbrede sin redegørelse enten:
Virksomheden behøver dog ikke at begrænse sig til kun at anvende én af mulighederne. Da forskellige interessentgrupper muligvis foretrækker forskellige informationskanaler (ledelsesberetning, supplerende beretning, hjemmeside mv.), kan man som virksomhed med fordel benytte sig af forskellige måder sideløbende med henblik på at nå så mange interessenter som muligt.
Endvidere er der eksempler på virksomheder, der behandler regnskab og redegørelse for samfundsansvar som sidestillede dele af årsrapporten, således at redegørelsen for samfundsansvar søges integreret med de finansielle oplysninger i årsrapporten.
Ofte vil det også være relevant at benytte virksomhedens interne kommunikationskanaler til at udbrede kendskabet til virksomhedens samfundsansvar blandt medarbejderne. De interne kommunikationskanaler kan være:
Den interne kommunikation om samfundsansvar vil typisk ske løbende over året, fx når projekter startes op eller afsluttes. Det kan endvidere være et brugbart værktøj i forbindelse med arbejdet med samfundsansvar og selve udarbejdelsen af redegørelsen.