Eksempel 3: Redegørelse for miljømæssigt samfundsansvar

Novo Nordisk

”Vi vil i Novo Nordisk løbende forbedre vores miljøindsats. Det betyder, at vi vil fremme miljøbevidsthed og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocedurer, udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter, mindske vores ressourceforbrug og stræbe efter at forhindre forurening, overvåge og evaluere miljøindsatsen i hele leverandørkæden, deltage i interessentdialoger og samarbejde og udfærdige rapporter om vores indsats, samt efterleve miljølovgivning og gældende krav.”
(Kilde: Novo Nordisk Annual Report 2008)

DONG Energy

DONG Energy’s produktionsapparat er i dag sammensat sådan, at 85 pct. af kapaciteten til elproduktion er forankret i kraftværkerne, mens 15 pct. er baseret på vedvarende energikilder, primært vind. Det er vores mål, i løbet af en generation, at vende det forhold om, så 85 pct. af energien produceres uden udledning af CO2.
(Kilde: DONG Energy’s Ansvarlighedsrapport 2008)

ECCO

Det er ECCO koncernens målsætning aktivt at minimere miljøbelastningen på nære og fjerne omgivelser. Dette gøres ved at udnytte råvarer og energi optimalt, forebygge forurening samt genbruge affald fra garveriprocesser og skoproduktion hvorend muligt. For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af virksomheden i miljømæssige henseende skal enhver af ECCOs garverier og skofabrikker kontinuerligt fremme de fire R’er: Reduce, re-use, repair, recycle.
(Kilde: ECCO's årsrapporter for 2006 og 2008)

Novo Nordisk

”Det er blevet almen praksis i miljøledelse at mindske miljøpåvirkninger ved hjælp af udvikling, implementering og certificering af ledelsessystemer. I de senere år har debatten flyttet sig fra håndtering af miljøpåvirkninger til forebyggelse. Der lægges større vægt på at forebygge miljøpåvirkninger gennem bedre produktdesign, valg af bæredygtige råvarer og procestilrettelæggelse. Mens øko-effektivitet kan medføre gradvise forbedringer i brugen af ressourcer og miljøpåvirkningen, kan store forbedringer i ressourceeffektivitet kun opnås gennem bæredygtig proces- og produktdesign. Fokus på ressourceforbrug nedbringer på den ene side risikoen for udtømning af ressourcer og på den anden side miljøpåvirkninger.”
(Kilde: Novo Nordisk Annual Report 2008)

DONG Energy

DONG Energy’s arbejde med at gøre den fossile energi mere bæredygtig og den vedvarende energi mere stabil, dvs. at kunne tilpasse produktionen og kunne forudsige vindproduktion og tilpasse efterspørgslen efter energi, er illustreret i figur 2:

(Kilde: DONG Energy's Ansvarlighedsrapport 2008)

ECCO

Den væsentligste påvirkning af miljøet fra skoproduktion er forbrug af energi og generering af affald. Det globale miljøarbejde i ECCO skaber mange initiativer, som alle har til formål at reducere dette affald. Som det fremgår i det følgende, er det projektet ”Flesh to Fuel” (”kødaffald til brændstof”), der senest har bidraget positivt til at forbedre miljøet og minimere belastningen fra ECCOs garverier. Et spændende og innovativt projekt, der fokuserer på at omdanne kødaffald til biobrændstof, som erstatter diesel.

Når huden fjernes fra en slagtekrop, følger der en vis mængde kødvæv med. Kødvævet udgør ca. 20% af råhudens samlede vægt. Vævet bruges ikke i læderfremstillingsprocessen og udgør således et spildmateriale med dertil hørende bortskaffelsesudgifter.

På den baggrund har forsknings- og udviklingscentret i ECCOs garveriafdeling i Holland medvirket til at udvikle en særlig teknologi, der kan reducere de negative konsekvenser ved bortskaffelsen af kødvæv. Den nye teknologi omfatter et anlæg, der omdanner kødaffald til biobrændstof. Kødaffaldet har faktisk et eftertragtet energipotentiale, som udnyttes i garveriets kedler til opvarmning af vand. På denne måde erstattes diesel med biobrændstof som energikilde.
(Kilde: ECCO's årsrapporter 2006 og 2008)

Novo Nordisk

”I 2008 faldt Novo Nordisks samlede energiforbrug med 9 %, hvilket betyder et fald på 9 % i energirelateret CO2-udledning fra 236.000 ton i 2007 til 215.000 ton i 2008. Faldet i udledningen af CO2 skyldtes først og fremmest en lavere udledning fra produktionen i Kalundborg som følge af produktionsomlægning, procesoptimering og implementering af energispareprojekter. Den årlige CO2-udledning ligger nu tæt på udgangsåret 2004 (210.000 ton) – blot 2 % højere – og Novo Nordisk er overbevist om, at det ambitiøse mål om en nedbringelse af CO2 på sammenlagt 10 % allerede kan opfyldes i 2014. Det skal efter planen ske ved fortsat at benytte cLEAN®-programmet og for det andet ved hjælp af det højt prioriterede energispareinitiativ. Energispareinitiativet har indtil videre ført til et anslået fald i CO2-udledningen på 20.000 ton. For det tredje vil grøn el fra havmølleparken Horns Rev II fra udgangen af 2009 medføre et stort fald. Udledningen til luften af organiske opløsninger steg fra 81 ton i 2007 til 93 ton i 2008, svarende til 15 %, hvilket hovedsageligt skyldtes en stigning i udledningen af acetone og isopropanol. De organiske opløsninger består af ethanol (68 %), isopropanol (16 %) og acetone (16 %).”
(Kilde: Novo Nordisk Annual Report 2008)

DONG Energy

”DONG Energy er i dag involveret i etablering og drift af over halvdelen af verdens havvindmøllerparker. DONG Energy er samtidig i gang med at bygge verdens største havvindmøllepark, Horns Rev 2, som kommer i drift inden udgangen af 2009.

DONG Energy har i dag nogle kulkraftværker, som er blandt de allerbedste, når gælder om at producere energi med mindst mulig CO2-udledning. Hvis alle verdens kulkraftværker var lige så effektiv som DONG Energy’s kunne CO2-udledningerne fra kulkraftværker globalt reduceres med 30%

DONG Energy hjælper årligt private og erhvervskunder til at gennemføre energibesparelser. I 2008 svarede energibesparelserne til en CO2-reduktion på 80.000 tons.

I 2007 investerede DONG Energy 4 mia. kr. i elproduktion. Af disse gik 71% til investeringer i vedvarende energi.”
(Kilde: DONG Energy’s Ansvarlighedsrapport 2008)

ECCO

I de sidste tre måneder af 2006 blev 8.000 liter diesel hver måned erstattet af biobrændstof. Dette medførte en reduktion i udledningen af CO2 på ca. 22 tons om måneden.

I 2008 er det ca. 10.000 liter diesel pr. måned, der erstattes med biobrændstof fra garveriaffald. Udover kødaffald er det også olie og voks fra færdiggørelsesprocesserne, der anvendes til udvindelse af biobrændstof.
(Kilde: ECCO's årsrapporter 2006 og 2008)