Samfundsansvar.dk
  • Dansk
  • English
  • Share
  • RSS
  • PrintPrint




Internationale standarder for samfundsansvar

Udover de internationprincipper for samfundsansvar eksisterer en række internationale standarder inden for specifikke emner indenfor samfundsansvar. Med undtagelse af ISO 26000 er det muligt at blive certificeret efter disse standarder. Standarderne er beskrevet nedenfor.

ISO 26000

ISO 26000 er en international vejledning med retningslinjer for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Standarden udkommer i 2010.

ISO 14001

ISO 14001 er en international standard, som danner grundlag for fastlæggelse af miljøledelse. Standarden specificerer, hvad som kræves for at danne et miljøledelsessystem med udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter med fordeling af ansvar og kompetencer samt miljøopgaver i hverdagen.

EMAS-miljøledelsesordning

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme", og er EU's frivillige miljøledelsesordning. Miljøledelse efter EMAS indebærer, at virksomheden gennemfører en indledende miljøgennemgang, løbende forbedrer miljøindsatsen ud over hvad loven kræver, fastsætter en miljøpolitik og målsætninger for miljøarbejdet, offentliggør en miljøredegørelse samt inddrager medarbejderne aktivt i miljøarbejdet. For at blive EMAS-registreret skal en virksomhed kortlægge og minimere den direkte miljøbelastning fra dens aktiviteter – og de indirekte miljøforhold fra produkter og serviceydelser. Miljøledelse er desuden et værktøj til at arbejde proaktivt og strategisk med bæredygtige indkøb.

OHSAS 18001

OHSAS 18001 er en international arbejdsmiljøledelsesstandard.

SA 8000

SA 8000 er en international standard for arbejdet med social ansvarlighed i leverandørkæden. SA 8000 bygger på principperne i ISO 9001 og er derfor en standard, der kan implementeres sammen med andre ledelsessystemer. Standarden bygger på ILO-konventionerne, FN's Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen, herunder børnearbejde, tvangsarbejde, sikkerhed og sundhed, lønkompensation, anti-diskrimination og foreningsfrihed.