7. Miljøaktiviteter

Dette kapitel handler om CSR-aktiviteter rettet mod jeres virksomheds miljø. Miljøaktiviteter indebærer, at jeres virksomhed tager hensyn til, hvordan jeres produktion, produkter og serviceydelser påvirker miljøet.

Kapitlet er bygget som et ”hjælp til selvhjælp”-værktøj i miljøstyring, der viser, hvordan ledelse og medarbejdere i fællesskab kan vælge ambitionsniveau for arbejdet med miljøstyring. På baggrund af jeres valg kan I prioritere, hvor der ud fra tid og penge kan gøres en indsats til gavn for virksomheden og for miljøet.

Begreberne miljøstyring og miljøledelse er to ord for det samme.

”Hjælp til selvhjælp”-værktøjet er primært bygget op omkring Håndværksrådets interaktive miljøstyringshjemmeside Miljøstyring i praksis (http://www.miljostyring.dk ), som er gratis. Den kan bruges af virksomheder, som ikke før har arbejdet med miljøstyring som et strategisk værktøj, og I kan derfor efter kurset selv at gå hjem og arbejde videre med værktøjet i jeres egen virksomhed.

Hvis jeres virksomhed i forvejen har indført miljøstyring, kan I have gavn af at se, hvor langt I er kommet ved at teste jeres virksomhed på Miljøstyrelsens hjemmeside http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/produkt/evaluering/

Til slut er tegnet et miljøverdenskort, for at I bedre kan se sammenhængen mellem denne håndbog og de tiltag og diskussioner, I hører i dagligdagen via pressen og myndighederne. Verdenskortet giver ikke svaret på alt, men giver et overblik over vigtige tiltag på det strategiske miljøområde på globalt, EU og dansk plan. Alle tiltagene har betydning for virksomheder i dag og vil stadig have det i lang tid fremover. Verdenskortet indeholder en række links, som I kan kigge nærmere på, hvis I ønsker mere viden om emnet.

7.1. Hvad er strategiske miljøaktiviteter?

Strategiske miljøaktiviteter på CSR-området er løbende ændringer i virksomhedens arbejdsprocesser og sammensætning af produkter og serviceydelser, som fører til et reduceret ressourceforbrug og/eller mindre udledninger til miljøet og en styrket konkurrenceevne.

Det er især strategiske miljøaktiviteter, som er rettet mod jeres virksomheds ressourceforbrug, der kan reducere jeres omkostninger.

Strategiske miljøaktiviteter kan fx være:

• At indføre god husholdning (fx at spare på energi- og vandforbruget)
• At stille krav til leverandørkæden (fx miljøkrav til råvarer og hjælpestoffer)
• At indføre renere teknologier (mindst forurenende teknologier)
• At lave ændringer i produktdesignet (Eco-design og minimering af emballage).

Nedenstående figur viser, hvilke strategiske miljøaktiviteter vedr. ressourceforbrug, udledning og virksomhedens produkter, I kan gøre noget ved.

Figur 7.1: En virksomheds ressourceforbrug, udledninger og produkter

Inspiration: Green Network

Miljøstyring er værktøjet
Miljøstyring er et ledelsesværktøj, som I kan bruge til at arbejde med strategiske miljøaktiviteter. Miljøstyring indebærer en systematisk og organiseret indsats med deltagelse af såvel ledere som medarbejdere. Al erfaring viser, at sådanne ændringer kun kan gennemføres med succes, hvis det sker i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Det handler derfor om i fællesskab at prioritere den miljøindsats, der ligger ud over at overholde miljølovkrav. I denne håndbog forudsættes, at gældende miljøregulering er overholdt, og fokus er derfor på de områder, hvor der kan ske løbende forbedringer i forhold til bundlinjen, miljøet og konkurrenceevnen.

Valg af ambitionsniveau
Miljøstyring kan indføres på mange ambitionsniveauer. Det handler om at vælge, hvilket ambitionsniveau I vil have eller kan blive tvunget til skulle have. Valget skal overvejes i forhold til fx jeres leverandører, kunder, bank eller forsikringsselskab.

Det kan dog altid betale sig at indføre god husholdning af ressourceforbruget og løbende synliggøre og realisere besparelsesmuligheder, der samtidig gavner miljøet. God husholdning kan fx være elektricitet, vand, reduktion af spild og øget genanvendelse.

Næste trin er at gå over til en mere systematisk, men enkel form for miljøstyring, som ud over at sikre god husholdning, også ser på, hvordan I kan forbygge og reducere udledninger til fx luft og vand og reducere mængden af miljøfarligt affald. Det kræver ofte en mere omfattende kortlægning, hvor fokus oftest vil være på brug af kemi i virksomheden, da miljø og sundhed ofte er knyttet til effekten af brugen af kemiske stoffer eller produkter i fast eller flydende form.

Det er erfaringen, at hvis virksomhederne indfører god husholdning, kan I så at sige ”spare op” til de lidt mere tunge miljøforbedringer, som fx at skifte en bestemt teknologi ud med en mindre forurenende.

Et yderligere trin op ad stigen er at indføre et ISO 14 001-miljøledelsessystem. Der findes i dag simple softwareværktøjer, der gør det lettere at komme igennem alle krav i standarden. Ønsker I jeres system certificeret, eller er det et kundekrav, betyder det førstegangsudgifter til certificeringen og årlige udgifter til at vedligeholde certifikatet.

ISO 14 001 indeholder ikke krav om en ekstern miljøredegørelse, med det gør EMAS (EU-ordning for miljøstyring og miljørevision), som ud over ISO 14 001-krav også stiller andre krav. I kan blive registreret i ordningen, hvis I laver en miljøredegørelse og lader den verificere. EMAS er fx meget udbredt på det tyske marked og inden for den grafiske branche i Danmark. En EMAS-registrering er dog også omkostningskrævende.

Nedenstående figur viser tre forskellige ambitionsniveauer, hvor jeres virksomhed kan starte sit miljøarbejde.

Figur 7.2: Ambitionsniveau

God husholdning
At spare på ressourcerne handler om god husholdning. God husholdning er tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden de store økonomiske eller organisatoriske omkostninger eller ændringer i jeres virksomhed. God husholdning kan fx være:

• at reducere råvarespildet
• at ændre arbejdsgangene
• at øge genanvendelse af emballager og andre materialer
• at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende. Dette kan I gøre, når de mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker jeres produktionsprocesser negativt.

Det handler ofte også om at ændre dårlige vaner til gode vaner, ved fx at slukke for lys og pc, når I går hjem. God husholdning kan dog også dreje sig om videregående tiltag, som kræver mere omfattende og investeringstunge ændringer typisk i form af nye processer, råvarer eller produkter (nyt design).

Krav til jeres leverandører
I kan også vælge at stille krav til jeres leverandører. Krav til leverandører vil blive gennemgået mere grundigt under ”Leverandøraktiviteter”, men en vigtig del af det at stille krav til jeres leverandører er at stille krav på miljøområdet.

Jeres leverandører er nøglen til viden om og reduktion af alle de miljøpåvirkninger, der ligger forud for virksomhedens egen produktion. Desuden kan viden om indholdsstoffer af bl.a. kemikalier og halvfabrikata, som kan have stor indflydelse på jeres produkters samlede miljøbelastning, skaffes fra leverandørerne.

Det kan føles som en stor overvindelse for jeres virksomhed at skulle stille krav om miljødokumentation eller miljøforbedringer oven i de krav, der allerede stilles til pris, kvalitet og leveringssikkerhed m.m. Erfaringerne viser dog, at så længe kravene er gennemtænkte, og I er åbne for dialog, vil samarbejdet med leverandørerne ofte udvikle sig positivt.

Se mere i kapitlet om Leverandøraktiviteter eller brug CSR Kompasset www.csrkompasset.dk, hvis det er relevant for jeres virksomhed at stille krav til jeres leverandører – enten på miljøområdet eller på andre områder.

EKSEMPLER PÅ GOD HUSHOLDNING, RENERE TEKNOLOGI OG PRODUKTER

Energi & vand Sluk for el/pc – standby kontakter (Elsparerådet) Tætne haner og vandbesparende toiletter. Råvarer/hjælpestoffer Minimere spild – øget genanvendelse Erstatte farlige stoffer med mindre farlige Køb produkter med Svanen eller Blomsten Leverandørkrav Renere teknologi Ny teknologi som er energieffektiv og bruger mindre vand. Produkter Minimere forbruget af emballage Eco-design – mere miljøvenlige og genanvendelige produkter Livscyklusvurdering

7.2. Effekter af miljøaktiviteter

• Sparet energi og vandforbrug giver kontant afregning, og ikke mindst nu er der mange penge at hente på energibesparelser og energieffektiviseringer, fordi olieprisen forventes at forblive på det høje niveau.
• Øget genanvendelse og mindre farligt affald sparer også mange grønne afgiftskroner.
• Renere teknologier er ud over at være mindst forurenende ofte også energieffektive.
• Miljøstyring kan i konkrete tilfælde give lavere forsikringspræmier.
• Miljøstyring vil kunne gøre det lettere at dokumentere ens miljøpræstationer i forbindelse med udbud og derved øge chancerne for at vinde udbuddet.
• Som underleverandør til store koncerner er det oftere nødvendigt at have miljøstyring

7.3. Hvad gør de andre?

Københavns Zoo er en af de ældste zoologiske haver i Europa. Københavns Zoo har ca. 130 ansatte. Haven har bl.a. sat elmålere op i alle bygninger og installeret energibesparende pærer i alle administrative bygninger. Desuden genanvender haven dyrenes efterladenskaber til at dyrke jorden med. I øjeblikket overvejer haven, om der er mulighed for at bruge biogasser til energiproduktion. Miljøarbejdet har givet økonomiske gevinster: Vandforbruget er blevet reduceret med op til 23 % Elforbruget er reduceret med 3 % Varmeforbruget er reduceret med 12 %. Københavns Zoo er gået hele vejen med deres miljøarbejde og er blevet certificeret med EMAS. Københavns Zoo er den første EMAS-registrerede Zoo.

7.4. Gode råd

• Brug tid på at vurdere, hvilke områder det er relevant for jeres virksomhed at lave miljøaktiviteter
• Vælg et område, hvor I kan gøre en forskel
• Inddrag alle i virksomheden – både ledere og medarbejdere.

7.5. Arbejd selv

I det følgende afsnit kan I først og fremmest afklare, hvor langt jeres virksomhed er i miljøarbejdet. Desuden kan I læse mere om miljøstyring, miljøledelse efter ISO 14 001 og EMAS, samt miljøredegørelser og grønne regnskaber.

Arbejd selv med miljøaktiviteter består af følgende afsnit: Afklaringsskema Miljøstyring  Miljøledelse efter ISO 14001:2004 og EMAS  Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder

7.6. Arbejd selv 1: Afklaringsskema

Brug skemaet nedenfor til at se, hvor jeres virksomhed er henne i miljøarbejdet. Skemaet bygger på et spørgeskema, som en større dansk koncern sender ud til sine leverandører.

Svarer I ja til alle spørgsmålene, er det sandsynligvis, fordi I har et formelt ISO 14 001-mljø-ledelsessystem. Der hvor I svarer nej, kan I tænke over, om der ikke ville være en strategisk gevinst ved at gøre noget ved det.

Brug gerne nedenstående figur til inspiration, når I arbejder med skemaet på næste side.

	Ja	Nej	Ikke relevant
Ledelsens engagement
Har I en miljøpolitik?
Har samtlige ansatte kendskab til miljøpolitikken?
Kommunikation
Kommunikerer I jeres miljøpolitik? Fx på jeres hjemmeside, til jeres kunder.
Kommunikerer I jeres miljøaktiviteter? Fx på jeres hjemmeside, til jeres kunder.
Miljømål
Har I miljømål for ressourceforbrug?
Har I mål for jeres genanvendelse?
Har I miljømål for udledninger?
Undersøger I kundernes behov?
Internt miljøarbejde
Laver I livscyklusanalyser af jeres produkter?
Laver I årlige handlingsplaner?
Har I udpeget en miljøansvarlig?
Har I taget initiativ til at forankre miljø blandt medarbejderne?
Er der det sidste år gennemført miljøprojekter?
Er miljø et fast punkt på fx ledelsesmødet eller i samarbejdsudvalget?
Produktion og produkter
Råvarer og hjælpestoffer
Registrerer I ressourceforbruget?
Søger I systematisk at reducere spild af råvarer?
Stiller I krav til leverandørers brug af farlige kemiske stoffer?
Erstatter I miljøfarlige kemiske stoffer med mindre miljøfarlige, hvor det et muligt?
Stiller I miljøkrav til jeres (nøgle-) leverandører? – Fx om miljøcertificeringer.
Køber I miljøvenlige eller miljømærkede produkter, hvor det er muligt?
Energi og vand
Fremmer I energibesparende vaner?
Fremmer I vandbesparende vaner?
Udledninger
Registrerer I udledninger til miljøet?
Processer og udstyr
Køber I den mindst forurenende teknologi og/eller udstyr (BAT)?
Produkter
Sælger I affaldsprodukter til genanvendelse?
Rapportering
Laver I en årlig miljørapportering?
Andet, skriv

7.7. Arbejd selv 2: Miljøstyring

Forløbet i en miljøstyringsproces
Denne del af arbejdshæftet vil gå dybere ind i det strategiske miljøarbejde ved at vise, hvordan I systematisk kan bruge cirklen ovenfor. Det vil blive vist, hvordan jeres virksomhed kan bruge miljøstyringscirklens enkelte trin. Hvis I vælger at indføre miljøstyring, vil det være optimalt at gå igennem cirklen ovenfor én gang om året.

Desuden kan I læse om, hvad en miljøredegørelse er, og hvordan et grønt regnskab om jeres virksomhed kan udformes, hvis I ønsker at fortælle omgivelserne, kunder, banken, forsikringsselskaber, naboer med flere om jeres miljøarbejde.

Introduktion til miljøstyringscirklen
Miljøstyring giver de bedste resultater, hvis det sker i samarbejde mellem ledere og medarbejdere. En af ledelsens første opgaver er derfor at overveje, hvordan medarbejderne kan inddrages i opgaverne. Medarbejdere er både gode kilder, hvor I fx forbedre virksomhedens husholdning, og det er dem, der i praksis skal sikre, at gevinsterne hentes hjem.

1. Se – Kortlægning
Når I har besluttet at indføre miljøstyring, kan der som det første foretages en kortlægning af virksomhedens miljø. Kortlægningen giver overblik og er hele grundlaget for det videre miljøarbejde. Kortlægningen indeholder:

Se: Miljøkortlægning¹³

1. Hvad skal kortlægges?

Eksempler på, hvad I kan kortlægge i jeres virksomhed:

Ressourcer (input)

• Energi
• Vand
• Råvarer
• Hjælpestoffer

Udledninger (output)

• Affald
• Farligt affald
• Spildevand
• Udledninger til luft

Støj

• Produkternes indhold (output)
• Fokus på særligt indhold, fx kemiske stoffer
• Krav til leverandører
• Produktets livscyklus – fra vugge til grav
• Genanvendelses- og bortskaffelsesmuligheder
• Miljømærker: Svanen, Blomsten.

Kortlægning er udgangspunktet for at kunne lave miljøstyring. Uden kortlægningen har I ikke grundlag for at kunne mindske ressourceforbruget og mindske miljøbelastningerne fra udledninger og få et miljøvenligt produkt. Det kan derfor betale sig at bruge god tid på denne opgave. Kortlægningen kan gennemføres mere eller mindre detaljeret.

Kortlæg ikke alt. I behøver fx ikke kortlægge antallet af clips på kontoret eller postomdeling i virksomheden. Kortlæg for at gennemføre ressourcebesparelser og miljøforbedringer.

Overvej, om eventuelle kundekrav kan få indflydelse på miljøstyringssystemet. Der kan også opnås miljøforbedringer ved at stille krav til virksomhedens leverandører.

Kortlægningen omfatter:

Registrering af arbejdsprocesser

Kortlægning af ressourceforbrug

Kortlægning af miljøforhold

Kortlægning af affald

Kortlægning af maskiner og udstyr

Produkt- Sammen-sætning

Registrering af arbejdsprocesser
Særligt for produktionsvirksomheder kan det være nyttigt at udarbejde et diagram over flowet i produktionen – fra modtagelse af råvarer gennem forarbejdning til færdigt produkt. For at kunne sætte ind der, hvor problemerne er, kan det være en fordel at identificere den enkelte kilde til udledning eller affaldsdannelse. Til flowet registreres de tilknyttede arbejdsprocesser. En sådan registrering sikrer, at I ”kommer rundt i alle hjørner” af virksomheden.

En arbejdsproces kan for en anlægsgartner fx være ”stenbelægning”. For en jern- og metalvirksomhed kan det fx være ”udskæring af metalplader”. For en slagter kan det fx være ”rengøring af maskiner”.

Udpeg en ansvarlig til at lave listen over arbejdsprocesser. Det kan fx være en medarbejder, der sidder i virksomhedens miljø- (og sikkerheds-) udvalg. Lav ellers et udkast til listen. Tag den op på et medarbejdermøde, så I fanger eventuelle forglemmelser.

Kortlægning af ressourceforbrug
Det er nyttigt med et overblik over de mest anvendte ressourcer. For nogle små servicevirksomheder kan forbruget af råvarer og hjælpestoffer være så lille, at kortlægningen af ressourceforbruget helt kan undværes. I skal ikke kortlægge for kortlægningens skyld, men for at kunne lave ressourcebesparelser og miljøforbedringer. Gør dig derfor først klart, hvilke vigtige ressourcer (dvs. råvarer og hjælpestoffer) der indgår i produktionen.

Tips Vurder, om forbruget af vand og energi skal kortlægges Mange af de materialer og stoffer mv. I bruger til daglig, kan I få oplysninger om forbruget af i jeres bogholderi.

Kortlægning af miljøforhold

Tips Skriv i første omgang i punktform, hvad det handler om. Detaljerne kan komme senere. Inddrag medarbejderne og etablér en arbejdsgruppe til kortlægningsarbejdet. Udpeg i denne arbejdsgruppe en ansvarlig for arbejdet. Kortlægningen skal gentages regelmæssigt, fx hvert 3. år. Tag næste gang udgangspunkt i den tidligere kortlægning. Ved nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser og miljøpåvirkninger skal kortlægningen naturligvis ajourføres.

Bag i håndbogen findes eksempler på skemaer til registrering af arbejdsprocesser.

Kortlægning af affald
Ved langt de fleste arbejdsprocesser i en virksomhed dannes der affald. Der kan ofte være penge at spare ved en ordentlig sortering af affaldet. Og ikke mindst er der god miljømæssig fornuft i at nyttiggøre affaldet i den udstrækning, det kan genanvendes eller genbruges.

Tips Affaldsmængderne fremgår typisk af kvitteringer for bortskaffelsen.

Kortlægning af maskiner og udstyr
Maskiner og udstyr skal efterses løbende. Ved at registrere hvornår sidste eftersyn blev gennemført og fastsætte terminer for vedligeholdelse, er der basis for en løbende indsats. Dette kan være med til at sikre, at udstyrets levetid forlænges – og at eventuel udskiftning sættes i system.

• Almindeligt værktøj tjekkes fx hver anden måned.
• Angiv eventuelt de enkelte maskiners energiforbrug ud fra disses datablade.

Produktsammensætning
Her kan I vurdere produktets livscyklus fra ”vugge til grav”. Det produkt I sælger, skal gerne være sammensat sådan, at summen af miljøpåvirkninger er så lille som mulig. Det gælder både valget af råvarer og hjælpestoffer, de arbejdsprocesser I bruger, brugen af produktet i dets levetid samt den miljøpåvirkning der kommer, når produktet ender sit liv i et affaldsbehandlingsanlæg. Det er især indholdet af kemiske stoffer eller produkter, som I skal være opmærksomme på. I kan løbende overveje, om I kan erstatte de kemiske stoffer eller produkter I bruger i dag med nogle, der er mindre miljøbelastende.

Der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside en liste over uønskede stoffer, som ikke er forbudte, men som man af miljø- og sundhedsgrunde gerne vil reducere brugen af – se www.mst.dk.

Tips  Køb miljømærkede produkter, hvor det er muligt – de skal helst være mærket med EU- Blomsten eller den Nordisk Svane Sikr dig, at dine leverandører dokumenterer, hvad der er af kemi i deres produkter Tænk hele tiden, om du kan minimere emballageforbruget til de produkter, du fremstiller Lad være at bruge mange forskellige kemiske produkter til samme formål.

2. Tænk – prioritering

På basis af kortlægningen udpeges de miljøforhold, som jeres virksomhed vil arbejde med. I kortlægningsskemaerne har I allerede foretaget en vurdering af miljøproblemernes vigtighed. Men har I brug for et samlet overblik over – og en nærmere prioritering af – de miljøproblemer, der blev fundet i de forskellige kortlægninger, kan I bruge nedenstående skema.

Eksempel på et simpelt prioriteringsskema: · Miljø

Eksempel på et simpelt prioriteringsskema: Miljø 3 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt meget stort problem 2 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt problem 1 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt p.t. intet problem. Økonomi 3 point: Ingen eller få udgifter 2 point: Acceptable udgifter, mindre likviditetsbelastning 1 point: Stor udgift, stor likviditetsbelastning. Teknisk/organisatorisk 3 point: Nemt at gå til 2 point: En del tekniske/organisatoriske ændringer 1 point: Store tekniske/organisatoriske ændringer.

Tips Saml de væsentligste miljøforhold fra kortlægningerne Inddrag omfanget, farligheden og varigheden af miljøproblemet Hvis virksomheden på sigt vil certificeres, skal den – fx ved hjælp af et prioriteringsskema – kunne gøre rede for, hvorfor den har valgt at arbejde med netop de pågældende områder.

3. Planlæg

Handlingsplaner laves for at sikre, at opgaverne rent faktisk bliver udført, og at I ikke tager fat på flere opgaver ad gangen, end I kan klare.

Handlingsplanerne udformes for at nå miljømålene. Der skal være sammenhæng mellem miljøpolitik, miljømålsætninger, miljømål og handlingsplaner.

Det kan være, at I allerede har kigget på kortlægningsskemaerne og foretaget en vurdering af miljøproblemernes vigtighed. De vigtigste miljøproblemer har I markeret med NU og de næstvigtigste med 1. I har eventuelt også prioriteret miljøproblemerne nærmere ved hjælp af skemaet til prioritering af miljøproblemer.

Nu skal der udarbejdes en handlingsplan for hvert indsatsområde, dvs. for hvert miljøproblem, der har fået prioriteringen NU eller 1 (De problemer, I har givet prioriteringen 2 gemmes til en senere opdatering af systemet).

For nogle virksomheder udgør kortlægning, miljøpolitik og handlingsplaner et første miljøstyringssystem.

Tips Handlingsplaner kan være kort- eller langsigtede med tidshorisonter fra få måneder til flere år. Udarbejd handlingsplanerne sådan, at aktiviteterne fordeler sig hensigtsmæssigt hen over året – og under hensyntagen til fx sæsonbetingede variationer i ordretilgang eller mandskabsstyrke. En del af handlingsplanerne vil involvere løbende kontrol, fx registrering af energi- eller vandforbruget - eller forbruget af kemiske stoffer.

Nedsæt arbejdsgrupper til at arbejde med de vigtigste problemstillinger. Outputtet er:

• Mere detaljerede kortlægninger
• Forslag til at nedbringe miljøpåvirkningen
• Konkrete og målbare mål for miljøpåvirkningen
• Motiverede medarbejdere.

Overvej desuden:

• Hvordan opnås resultatet?
• Hvem er ansvarlig?
• Hvem skal inddrages?
• Hvornår skal det gøres?
• Hvad koster det?
  
  • Tid
  • Omkostninger/indtægter.

4. Udfør

Før handlingsplanerne ud i livet. Her skal beskrives:

• Delopgaver
• Ansvar
• Tidsfrister
• Kontrolmetoder
• Forankring.

5. Tjek

Når aktiviteten har været udført et stykke tid, er det en god idé at evaluere, om I har nået de mål, I ville, og om I eventuelt skal ændre på aktiviteten. Processerne i denne aktivitet er:

• Evaluering
• Følg jævnligt op den handlingsplan, der er lavet i planlægningsfasen
  
  • Har I nået jeres mål?
  • Er der andre af de prioriterede indsatser, hvor der bør sættes ind?

Når I har arbejdet med de første fem trin i processen, kan I vælge at udarbejde en miljøredegørelse. En miljøredegørelse kan anvendes direkte som det grønne regnskab.

7.8. Arbejd selv 3: Miljøledelse efter ISO 14001:2004 og EMAS

Miljøledelse er en systematisk indsats for at sikre løbende miljøforbedringer i jeres virksomhed.

Miljøledelse er de organisatoriske rammer, der er om miljøarbejdet på jeres virksomhed – fx struktur, planlægningsaktiviteter, ansvarsfordeling, sædvaner, fremgangsmåder, metoder og ressourcer til at udvikle miljøpolitikken i jeres virksomhed. Se også Miljøstyrelsens EMA-guide, som indeholder en forklaring på forskellige begreber inden for miljøaktiviteter¹⁴

Miljøledelse kan indføres i jeres virksomhed på flere forskellige måder. I kan vælge at udvikle jeres eget miljøledelsessystem. På den måde kan I selv fastsætte kravene til systemet. Hvis I som virksomhed gerne vil kunne dokumentere jeres miljøarbejde, er det muligt at blive registreret under den europæiske miljøledelsesordning EMAS eller certificeret efter den internationale standard ISO 14 001. Vær opmærksom på, at EMAS indeholder krav om, at virksomheden udarbejder en miljøredegørelse. I kan læse mere om certificeringer af miljøledelse på Miljøstyrelsens hjemmeside http://www.mst.dk/produkt/01050000.htm.

Hvad får I ud af at indføre miljøledelse?

Miljøledelse betaler sig for de fleste¹⁵:

• Tre ud af fire virksomheder med miljøledelse har over en fireårig periode et pænt overskud af miljøledelsen.
• Den direkte økonomiske gevinst over en fireårig periode er i gennemsnit 2 % af det seneste års omsætning.
• De fleste virksomheder finder økonomiske besparelser ved minimeret energi- og vandforbrug og bortskaffelse af affald.
• Både danske og internationale undersøgelser viser, at tilbagebetalingstiden af den samlede investering i miljøledelse typisk er 2-3 år og ofte mindre.

Mulighed for øget indtjening, da miljøledelse har en positiv effekt på virksomhedens omdømme.

Miljøredegørelser
Miljøredegørelsen beskriver virksomhedens væsentligste miljøforhold og virksomhedens indsats for at reducere miljøpåvirkningerne. Det er frivilligt at lave en miljøredegørelse.

Redegørelsen udarbejdes efter en manual, som er udarbejdet i samarbejde mellem virksomheder og myndigheder i et regionalt eller lokalt område. Manualen er et hjælpeværktøj for virksomheden i processen og opbygningen af miljøredegørelsen.

SKEMA: INDHOLD I MILJØREDEGØRELSEN

Eksempler på, hvad en miljøredegørelse kan indeholde:	Kommentarer
Stamoplysninger om virksomheden
Nøgletal fra kortlægningen bestående af data om prioriterede væsentlige miljøforhold angivet som absolutte eller relative tal. Nøgletallene og udviklingen i disse skal vurderes og kommenteres
Evt. ændringer i omfanget af nøgletal i forhold til forrige miljøre- degørelse og baggrund herfor
Opfyldelse af mål og handlingsplan fra sidste redegørelse
Miljøpolitik, miljømål og handlingsplaner, herunder en beskrivel- se af den valgte prioriteringsmetode
Beskrivelse af, hvilke miljøkrav I stiller til jeres underleverandø- rer
Beskrivelse af, hvordan medarbejderne inddrages i miljøarbejdet generelt

Kilde: Inspiration fra Green Network

Selvom det er en medarbejderaktivitet og ikke en miljøaktivitet, skal det her nævnes, at I kan vælge at præsentere arbejdsmiljøet i miljøredegørelsen. Uanset om I vælger det eller ej, skal materialet i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV) være tilgængeligt for Arbejdstilsynet, jf. Arbejdsmiljøloven.

Grønne regnskaber
Virksomheder, som ikke er regnskabspligtige, men godkendelsespligtige, kan vælge at lave et frivilligt grønt regnskab og få det offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I sådanne tilfælde er frivillige grønne regnskaber underlagt samme krav til indhold og samme administrative procedure, herunder udtalelse fra tilsynsmyndigheden. Ved at have samme regler sikres det, at troværdigheden af de frivillige regnskaber er på samme niveau som de lovpligtige grønne regnskaber.

I kan også vælge at lave jeres eget grønne regnskab og lade jer inspirere af Miljøstyrelsens vejledning for, hvordan grønne regnskaber kan laves – se: http://www.mst.dk/produkt/01040100.htm.

Skema til kortlægning af miljøforhold

KORTLÆGNING AF MILJØFORHOLD FOR PROCESSEN:

Ydre miljø	Miljøområde	Problemstilling	Årsag	Idé til løsning	Vurdering/prioritering
	Emissioner til luft Spildevand
	Affald
	Farligt affald
	Støj
	Energi

Hjælp til at udfylde skemaet:

De 5 kolonner
Miljøområde: Ydre miljøproblemer er opdelt i forhold til typen af udledning samt energiforbrug. Arbejdsmiljøproblemer er opdelt efter reglerne for ArbejdsPladsVurdering (APV).

Problemstilling: Beskriv problemet i form af den effekt, der fremkommer (fx hovedpine).

Årsag: Beskriv årsagen til problemet (fx kan indånding af udstødningsgasser være årsag til hovedpine).

Idé til løsning: Skriv ideer til løsning af problemet (skift fx til anvendelse af ”miljøvenlig” benzin).

Vurdering og prioritering: Udfyld først denne kolonne, når miljøproblemer i alle arbejdsprocesserne er kortlagt. Hvert miljøproblem kan prioriteres i kategorierne

Skriv NU ved problemer, der straks kan gøres noget ved, fx fordi det er let og ikke særligt dyrt at løse. Løsningen og tidsplanen indføjes i ”Udarbejdelse af oversigt over handlingsplaner”.

Skriv 1 ved problemer, der skal gøres noget ved, men hvor der fx er tale om en mere indviklet eller tidskrævende løsning. Her laves der en egentlig handlingsplan som vist i ”Udarbejdelse af handlingsplaner”, og siden indføjes løsningen og tidsplan i ”Udarbejdelse af oversigt over handlingsplaner”.

Skriv 2 ved problemer, der ikke gøres noget ved, fx fordi problemet bedømmes som mindre væsentligt. Miljøproblemet skal stadig optræde i kortlægningen og indgår således i næste gennemgang af systemet (1-3 år efter starten). I ”Prioritering af miljøproblemer” kan I eventuelt vurdere problemerne nøjere.

Kortlægningsskemaet indeholder 15 rækker
I processen indgår materialerne: Fx vand, råvarer, maskiner eller værktøj. Fokusér på det væsentligste. Eventuel yderligere kortlægning af ressourceforbruget kan ske i ”Kortlægning af ressourceforbrug”.

Ydre miljø – de 6 rækker
Udledninger til luften: Skriv, hvilke typer af stoffer der udledes til luften.

Spildevand: Skriv, hvilke typer af stoffer der udledes med spildevandet.

Affald: Skriv, hvilke typer af affald der fremkommer ved arbejdsprocessen.

Farligt affald: Skriv, hvilke typer af farligt affald der fremkommer ved arbejdsprocessen.

Støj: Skriv, hvilke væsentlige støjpåvirkninger der er i forhold til virksomhedens omgivelser.

Energi: Skriv, hvilke former for energi der bruges i arbejdsprocessen.

Før arbejdsprocessen: Beskriv de miljøforhold, der ligger før den konkrete arbejdsproces – typisk vedrørende råvarer, hjælpestoffer mv., som indgår i produktionen.

Efter arbejdsprocessen: Beskriv de miljøforhold, der ligger efter arbejdsprocessen – typisk ude hos kunden/aftageren i forbindelse med brug, vedligehold eller bortskaffelse af produktet.

Registrering af ressourceforbrug

RESSOURCEFORBRUG

Ressource:
Dato	Bilag nr.	Mængde	Mængde total	Beløb	Beløb total	Kr./enhed	Forhandler

Ressource: Den anførte ressource er overført automatisk fra oversigten over ressourcetyper.

Dato: Anfør dato for kortlægningen.

Bilag nr.: Anfør bilagsnummer eller anden kilde, der kortlægges ud fra.

Mængde: Angiv forbrugsmængden.

Mængde total: Den opgjorte mængde adderes til den forrige saldo.

Beløb: Overfør beløbet fra bilaget.

Beløb total: Beløbet adderes til den forrige saldo.

Kr./enhed: Angiv prisen pr. stk., kg, liter eller anden enhed.

Forhandler: Angiv navn på forhandleren/leverandøren.

Skema til prioritering

Projektnavn – CSR

PRIORITERING AF MILJØPROBLEMER

Miljøforhold	Vurdering
	Miljø	Økonomi	Teknik	Andet	Prioritet
Luft

Udarbejdet af:                                      Godkendt af:                         Dato:
__________________________________   _________________________  _______________

Miljøproblemer: Indføj alle de miljøproblemer, der er fundet i kortlægningen.

Miljø: Beskriv de miljømæssige gevinster, der opnås ved at gøre noget ved problemet.

Økonomi: Beskriv de økonomiske aspekter af at gøre noget ved problemet – eller undlade at gøre noget.

Teknik: Beskriv de tekniske muligheder, der er for at gøre noget ved problemet.

Andet: Skriv, hvilke andre kriterier der spiller ind på vurderingen.

Prioritet: Sammenfat jeres vurdering og bestem, hvilke opgaver der skal arbejdes med i år.

UDARBEJDELSE AF HANDLINGSPLAN

Handlingsplan for: Affald
Årsag til problemet
Beskrivelse af opgaven
Målet for opgaven
Opnåelse af målet
Opgavens løsning Ansvarlig Start Slut Samlet tidsplan
Hovedansvarlig for aktiviteten
Forventet timeforbrug
Omkostninger ved opgaven
Pris
Evt. driftsbesparelse, evt. opfyldelse af fremtidige krav
Beregnet tilbagebetalingstid
Inddragelse af andre
Information om løsningen af opgaven

 Udarbejdet af:                                      Godkendt af:                         Dato:
__________________________________   _________________________  _______________

Hjælp til at udfylde skemaet_

Handlingsplan for…..: Det anførte indsatsområde er hentet automatisk fra oversigten over indsatsområder.

Årsagen til problemet: Beskriv årsagen til problemet eller årsagen til, at indsatsområdet søges styrket.

Beskrivelse af opgaven: Beskriv, hvordan den givne miljøbelastning reduceres.

Målet for opgaven: Beskriv, hvordan situationen skal være, når opgaven er løst (fx ”20 % reduktion i forbruget af en given råvare” eller ”at alle medarbejdere ved, hvordan en given opgave skal løses”).

Opnåelse af målet: Beskriv, hvordan det registreres, at målet er nået – fx ved hjælp af målinger eller interviews.

Forventet timeforbrug: Anfør skønnet timeforbrug for alle involverede medarbejdere.

Omkostninger ved opgaven: Anfør skønnede omkostninger ved løsning af opgaven.

Opgavens løsning: Beskriv, hvordan opgaven skal løses. Del evt. opgaven i flere dele. Uddel ansvar og fastsæt termin for hver af delopgaverne. Den samlede tidsplan overføres til ”Oversigt over handlingsplaner”.

Hovedansvarlig for opgaven: Skriv, hvem der har ansvaret for at opgaven løses.

Inddragelse af andre: Anfør, hvem der i øvrigt (medarbejdere eller samarbejdspartnere, fx underentreprenører eller leverandører) kunne deltage i løsningen af opgaven.

Information om løsningen af opgaven: Anfør, hvem der skal informeres om opgaven – af hvem og hvordan.

7.9. Arbejd selv 5: Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder

På Overskud med Omtankes e-learning-modul ligger værktøjet ”Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder”. Et værktøj, der er specielt udviklet til danske små og mellemstore virksomheder. Dette miljøøkonomiværktøj sætter virksomheden i stand til at kvantificere omkostninger og besparelser relateret til det generelle miljøarbejde og de tre miljøforhold: ressourceforbrug, affald og udledninger.

Miljøøkonomiværktøjet er opdelt i modulerne: Produktion, Lager og Detailhandel samt Administration og Kontor. Du kan enten vælge at anvende det modul, der bedst beskriver din virksomhed, fx produktion, hvis virksomheden er en produktionsvirksomhed, alternativt kan du anvende de relevante moduler svarende til de forskellige afdelinger/aktiviteter, I har i virksomheden.

I hvert modul er der igen flere muligheder for anvendelse af værktøjet. I produktionsmodulet kan du vælge enten at finde ud af, hvad miljøarbejdet koster, du kan sætte økonomi på miljøregnskabet eller følge affaldet, for at se hvad det koster.

I lager og detailhandels- samt administrationsmodulet kan du vælge enten at finde ud af, hvad miljøarbejdet koster, eller du kan sætte økonomi på miljøregnskabet.

Disse forskellige muligheder er opbygget om 3 forskellige metoder. I det følgende kan du læse om de forskellige metoder:

Følg affaldet
Hjælper dig med at finde ud af, hvor meget affald koster, og hvilket potentiale der er for besparelse i produktionsprocessen. Metoden bygger på princippet om, at spild fra produktionen koster virksomheden mere og mere, jo tættere produktet er på at være færdigproduceret. Metoden hjælper dig således til både at beregne de direkte og indirekte omkostninger til affald gennem produktionsprocessen, og giver dig derigennem en viden om, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind inden for affaldsminimering.

De direkte omkostninger til affald igennem produktionsprocessen omfatter:

• Bortskaffelsesomkostninger
• Indtægter fra salg af affald
• Straf for forkert sortering
• Materialeomkostninger.

De indirekte omkostninger til produktion af affald omfatter:

• Energi
• Vand
• Løn
• Maskintid
• Omkostninger til relaterede emissioner (fx røggasrensning, spildevandsrensning /afledningsafgift).

Sæt økonomi på miljøregnskabet
Denne funktion giver dig mulighed for at kortlægge de miljøomkostninger, der knytter sig til aktiviteterne eller produkterne i virksomheden. Efterfølgende får du mulighed for at vurdere besparelsespotentialet, fx i forhold til bundlinjen. Det kan endvidere være en idé at opdele kortlægningen i afdelinger for at finde de største forbrugere af ressourcerne.

Miljøomkostninger kan være omkostninger til:

• Materialer 
• Energi
• Vand
• Affald
• Emissioner (rensning, afgifter).

Besparelser kan opnås gennem investering i renere teknologi, adfærdsændring, substitution eller ændringer i design. Dette modul i værktøjet kan bruges til at vurdere besparelsespotentialet, idet den mulige ændring kan sættes i forhold til virksomhedens bundlinje og produktets kostpris.

Hvad koster miljøarbejdet
Det lovpligtige miljøarbejde kan indbefatte miljøgodkendelse, egenkontrol, grønt regnskab og fx udarbejdelse af energiplaner. Mens det frivillige miljøarbejde kan omfatte områder som miljøledelse, energiledelse og miljømarkedsføring. Anvendelse af denne metode giver dig mulighed for at kortlægge dine omkostninger til både det frivillige og lovpligtige miljøarbejde. Det vil for mange virksomheder være svært at spare på disse omkostninger, specielt omkostningerne til det lovpligtige miljøarbejde. Men det kan være en god idé alligevel at kende omkostningerne, fx i forhold til dialogen med miljømyndighederne. Kender du derimod omkostningerne forbundet med det frivillige miljøarbejde, bliver det muligt at vurdere, om den indsats, der gøres på området, står i forhold til de indtjeningsmuligheder, det giver virksomheden.

I et tillæg til denne håndbog arbejdshæfte findes en vejledning, der kort beskriver, hvad miljøøkonomi er, hvilke miljøøkonomiomkostninger der er de væsentligste, samt hvorledes værktøjet skal benyttes. Desuden behandles emnerne ”Hvorfor beskæftige sig med miljøøkonomi” samt ”Organisering af arbejdet” kort.

Det anbefales at læse vejledningen inden brug af værktøjet ”Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder”.

Værktøjet er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers i 2006.

7.10. Miljøverdenskort

Figuren nedenfor viser et miljøverdenskort. Tiltagene er opdelt i globale tiltag, EU-tiltag og danske tiltag. Alle de danske viste tiltag dækker over de miljøaktiviteter, som jeres virksomhed har mulighed for at gøre noget ved direkte, fx ved at spare på ressourcerne og reducere udledninger, og indirekte ved fx at købe miljømærkede produkter.

Globalt

Brundtlandrapporten og Rio Deklarationen
Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da Brundtlandkommissionen i 1987 udgav rapporten "Vor Fælles Fremtid" – også kaldt Brundtlandrapporten.

Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på følgende måde:

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.”

Bæredygtighed betyder, at de tre elementer miljø og ressourcer, økonomi og sociale og kulturelle hele tiden skal afbalanceres i forhold til hver beslutning, der tages på alle niveauer i samfundet. Danmark har lavet nogle nøgleindikatorer, der skal vise, om vi i Danmark går i den rigtige retning, se mere herom på: www.mst.dk

Brundtlandrapporten blev fulgt op af Rio Deklarationen, som blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i juni 1992. Den indeholder 27 principper, som på den ene side definerer menneskers ret til udvikling, og på den anden side definerer det fælles ansvar for at beskytte miljøet og blev grundlaget for miljørettighederne i FN’s Global Compact fra 2004.

Internationale Handelskammer (ICC)
ICC's miljøcharter er erhvervslivets første erklæring for bæredygtig udvikling. Erklæringen blev udviklet i 1990, men er stadig anvendelig. Erklæringen indeholder 16 principper, som sammen kan udgøre skelettet for en virksomheds miljøpolitik. Den danske udgave af erklæringen, og hvilke danske virksomheder der har tilsluttet sig, kan ses på: ICC Miljøcharter, www.iccdanmark.dk/miljoecharter.htm

ISO 14 000-standarderne (International Standardisering Organisation)
ISO fulgte trop i begyndelsen af 1990erne og startede arbejdet med at udvikle miljøledelsesstandarden ISO 14 001, som sidst er revideret i 2004.

ISO 14 000-serien omfatter en række standarder udover ISO 14 001. Den sidste udgivne er om hvorledes I kan lave god miljøkommunikation såvel internt som eksternt – ISO 14 063.

Det findes en standard for, hvordan I kan opgøre og følge jeres miljøpræstationer – ISO 1431. ISO 14 040 serien er standarder for, hvordan I inddrager miljøhensyn, når I designer et produkt, og hvordan I kan lave en livscyklusvurdering af jeres produkt, dvs. miljøeffekten af produktet fra ”vugge til grav”.

ISO 14 001 har samme struktur som kvalitetsledelsesstandarden ISO 9001. De to standarder er indført i mere en 760 000 organisationer i 154 lande og verdens mest udbredte standarder.

I kan se en oversigt over alle ISO 14 000-standarderne hos Dansk Standard: http://www.ds.dk/973.

Baselkonventionen
Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf blev vedtaget i 1989 og trådte i kraft den 5. maj 1992. Konventionen retter sig mod at lave spilleregler for bortskaffelse og håndtering af mere end 400 mio. tons miljøfarligt affald årligt. Fx har det siden 1. januar 1998 været forbudt at eksportere farligt affald fra OECD-lande til ikke-OECD-lande. Eksportforbuddet er en gennemførelse af et forbud vedtaget i regi af Baselkonventionen. Dumping af kemikalier i Nordsøen og ophugning af gamle skibe på indiske strande er eksempler på den problemstilling. Se mere på: www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/affald/01020100.htm.

Denne side er kapitel 7 af 11 til publikationen "Overskud med Omtanke".
Version nr. 1 af 16-11-2006
Publikationen kan findes på adressen http://www.eogs.dk/graphics/publikationer/index.htm
© Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2003