4. Kundeaktiviteter

Kunderne er ofte virksomhedens vigtigste interessenter, da kunderne aftager jeres varer/serviceydelser. Kundeaktiviteter inden for CSR retter sig derfor både mod private forbrugere og erhvervskunder. For nogle virksomheder er de private forbrugere de væsentligste, mens erhvervskunder er de vigtigste for andre virksomheder. Virksomhedens kundeaktiviteter skal selvfølgelig tage højde for, hvilken type kunder virksomheden har, og hvilke krav kunderne stiller til virksomhederne.
Kundeaktiviteterne handler derfor både om de krav, I som virksomhed bliver stillet overfor af jeres kunder – fx virksomheder I leverer til, og hvordan I evt. kan bruge jeres CSR-aktiviteter i en profilerings- og markedsføringssammenhæng over for en bredere kreds af kunder – fx forbrugere af jeres produkter.
At arbejde med kundeaktiviteter handler således om, at:
- leve op til kunders krav om CSR
- have dialog og håndtering af krav og forventninger
- markedsføre og kommunikere jeres CSR-aktiviteter
- anvende produktmærkeordninger
- være opmærksom på produktansvar: eksempelvis oplyse om ansvarlig brug og bortskaffelse.
4.1. Hvad er strategiske kundeaktiviteter?
Virksomheder, som arbejder strategisk med CSR-aktiviteter rettet mod kunder, oplever typisk, at:
- deres store danske eller udenlandske erhvervskunder stiller krav om eller efterspørger CSR
- deres offentlige kunder stiller krav om eller efterspørger CSR
- deres slutbrugere vælger produkter/serviceydelser med ansvarlig profil
- de kan få adgang til nye kundegrupper ved at have en ansvarlig profil på produkter/services
- de kan få adgang til nye kundegrupper ved at udvikle nye produkter/services baseret på samfunds-engagement.
I kommunikationen med jeres kunder bør der være sammenhæng mellem de CSR-aktiviteter, jeres virksomhed laver, og jeres virksomheds kerneområde. Hvis I fx er en miljøtung virksomhed, der foru-rener meget i produktionen, vil det ikke være troværdigt at kommunikere, at I sparer på strømmen. Kommunikerer I derimod de CSR-aktiviteter, der vedrører jeres kerneprodukter ud til jeres kunder, kan I bruge jeres CSR-indsats strategisk aktivt til at tiltrække kunder. Det gælder både i forhold til private kunder og erhvervskunder.
4.2. Effekten af kundeaktiviteter
- Mange store virksomheder har en synlig CSR-politik og stiller krav om CSR til deres leverandører. Der er samtidig et stigende fokus på, at også mindre virksomheder stiller krav til deres leverandører. Hvis I arbejder strategisk med kundeaktiviteter, kan I være på forkant med eller imødegå jeres kunders krav om samfundsmæssigt engagement. I kan dermed bruge jeres samfundsengagement til at fastholde jeres nuværende kunder.
- Jeres CSR-aktiviteter kan – hvis de kommunikeres ud til jeres kunder – styrke jeres omdømme og give jer en profil som en samfundsengageret virksomhed. I kan dermed bruge jeres samfundsmæs-sige engagement til at tiltrække nye kunder, som lægger vægt på CSR.
- Kundeaktiviteter kan skabe mere bevidste kunder, der muligvis fravælger jeres mindre CSR-orienterede konkurrenter.
4.3. Hvad gør de andre?
|
MERKUR BANK
Pengeinstituttet Merkur er organiseret som en andelskasse og er primært ejet af kunderne.
Merkur laver en økonomisk, samfundsmæssig, økologisk, social og kulturel vurdering, før der lånes penge ud. 75 % af lånene er til økologiske, sociale og kulturelle projekter, der lever op til Merkurs værdier om bæredygtig samfundsudvikling. 25 % er lån til private kunder. Merkur laver grønt regnskab for sit energiforbrug og indkøber produkter fra kunder som Årstiderne, Hanegal og Thise Mejeri. Merkur er desuden medlem af Københavns Miljønetværk.
”Især her i København støtter vi desuden forskellige kulturelle og sociale projekter som for eksempel friskoler og sociale op-holdssteder. Og et kommende indsatsområde kan blive at finansiere arbejdspladser, der satser specielt på at ansætte indvan-drere.”
Kunderådgiver Claus Skytt, Merkur Bank
|
|
MALINGPRODUCENTEN BECK & JØRGENSEN A/S
Hos Beck & Jørgensen A/S er miljø mere end cirkulærer, bekendtgørelser og lovgivning. Som aktiv medspiller for danske ma-lermestre er miljø, miljøstyring og miljøhensyn dagligdags begreber for alle – ledelse såvel som ansatte. At arbejde med maling er at arbejde med miljø. Derfor er det naturligt, at Beck & Jørgensen A/S har en nøje formuleret miljøpolitik og -målsætning. Virksomheden tilstræber åbenhed i alle miljøspørgsmål og udfører deres arbejde efter EU’s kriterier for miljømær-ket Blomsten, hvor det er muligt under hensyntagen til kvalitets- og råvareforhold.
”Det er afgørende for os, at vi kan tilbyde vores kunder produkter, som med garanti er i orden, og som de kun kan være stolte af at sælge videre til slutbrugerne. Det øger troværdigheden i alle led, og det kan kun komme vores forretning til gode.” Jesper Hougesen, produktchef i Beck & Jørgensen A/S
Kilde: www.ecolabel.dk
|
|
GRENEN CAMPING
Grenen Camping har op til 750 gæster i højsæsonen og ligger midt i Skagens unikke natur. Virksomheden har 4 faste medar-bejdere og har miljømærket Blomsten.
”På grund af vores beliggenhed midt i Grenen-fredningen har det altid været vores udgangspunkt, at vi skal drive pladsen i harmoni med miljø og natur. Et af målene for Grenen Camping er derfor at være med til at motivere gæsterne til miljøbevidsthed under opholdet samt at vejlede dem om de mange naturoplevelser.”
Poul Langhave, indehaver af Grenen Camping
|
4.4. Gode råd
-
Overvej, hvordan jeres CSR-aktiviteter påvirker de enkelte kundegrupper.
-
Prioritér, hvilke kunder der har størst betydning for jeres fremtidige virksomhed.
-
Indled en dialog med jeres kunder.
-
Overvej om og hvordan I kan kommunikere jeres arbejde med CSR. |
4.5. Arbejd selv
I det følgende afsnit kan I læse mere om, hvordan I kan håndtere krav fra erhvervskunder om doku-mentation af samfundsmæssigt engagement. I kan også læse mere om de to produktmærkeordninger, ”Blomsten” og ”Svanen”, og hvordan I arbejder med disse.
|
Arbejd selv med kundeaktiviteter består af følgende afsnit:
1. Afklaringsskema 2. Håndtering af krav om CSR fra erhvervskunder 3. Miljømærkerne Blomsten og Svanen 4. CSR-Sælgerværktøj til små og mellemstore virksomheder
|
4.6. Arbejd selv 1: Afklaringsskema
Det følgende er en inspiration til ting, I kan overveje, når I skal arbejde med kundeaktiviteter i virksomheden. For at lave den mest strategiske indsats må I vurdere, hvilke kundeaktiviteter der er vigtige for jeres virksomhed. Da CSR omhandler flere emneområder, vil nogle områder formentlig være mere relevante for jeres virksomhed end andre, og I skal selvfølgelig tænke på, hvilke CSR-emner der er mest relevante i forhold til jeres kerneforretning.
I den sammenhæng kan I bruge skemaet nedenfor til at afklare, hvor jeres primære fokus skal ligge.
| KUNDEAKTIVITETER OG KOMMUNIKATION AF CSR |
| Inspiration til mulige aktiviteter: |
| Gør i dag |
Relevant fremover |
|
| |
|
Leve op til kunders krav
Gå i dialog med kunden og aftal, hvad I skal leve op til
Give skriftlig erklæring om at I lever op til krav
Hente erklæring på CSR Kompasset for at vise, at I gennem dansk lovgivning lever op til en række CSRkrav
Blive certificeret på et eller flere områder:
Miljøledelse med ISO 14 001
Miljøledelse med EMAS (ikke ret udbredt i Danmark)
Arbejdsmiljø med OHSAS 18 001
Samfundsengagement med SA 8000.
|
| |
|
Produktmærkeordninger
Produktmærkeordninger handler om, at jeres virksomhed udvikler og sælger eks. miljøvenlige produkter og økologiske fødevarer. Det omfatter fx produkter mærket med ’Blomsten’ ,’Svanen’ og ’Ø-mærket’.
Markedsfør produkter, der lægger særlig vægt på at respektere menneske- og arbejdstagerrettigheder,
fx:
at undgå at bruge børnearbejde til fremstilling af produkter
produktmærkninger, som garanterer en fair pris til bønder og arbejdere i udviklingslande, fx fairtrademærket Max Havelaar.
|
| |
|
Produktansvar
At gøre en ekstra indsats for at sikre, at jeres produkter og services er mindst muligt skadelige for mennesker og miljøet. Tænk hele vejen rundt:
Måden det bliver fremstillet, distribueret og bortskaffet på
Måden det bliver brugt på. At være på forkant med muligt misbrug af produkter og ydelser ved at informere forbrugerne om den rette brug og om potentielt skadelige bivirkninger
|
| |
|
Sikring af markedsadgang for alle
Handler om at jeres virksomhed gør en indsats for at sikre, at minoritetsgrupper har adgang til jeres produkter og ydelser. Et eksempel herpå er diskussionerne om hiv-smittedes adgang til medicin i Afrika.
|
| |
|
Dialog, markedsføring og kommunikation
Fremme dialogen med vores kunder
Lytte til og reagere på kundefeedback og klager og gøre det let at klage og komme med forslag
Markedsføre produkter på en ansvarlig og etisk måde. Det kan fx være ved ikke at associere et produkt for børn (fx slik) med et produkt for voksne (fx alkohol).
Profilere virksomhedens samfundsmæssige engagement. Kommunikere vores CSR-aktiviteter til udvalgte interessenter.
|
4.7. Arbejd selv 2: Håndtering af krav om CSR fra erhvervskunder
Flere og flere virksomheder stiller krav til deres leverandører. Således oplever 6 ud 10 danske virksomheder krav fra erhvervskunder om at kunne dokumentere deres miljømæssige, etiske eller sociale aktiviteter. Det betaler sig ofte at være på forkant med krav fra jeres kunder. Ud over at fastholde samarbejde med erhvervskunder kan håndtering af krav give jer konkurrencefordele over for potentielle nye kunder, der stiller krav om CSR. Det kan også give generel profilering af virksomheden.
Konkurrencen er hård på de fleste markeder, og hvis en kunde står mellem at skulle vælge mellem jeres virksomhed og en anden leverandør, der kan levere næsten den samme vare til den samme pris, så vil det måske være jeres virksomhed, der vinder i længden, hvis I har udarbejdet en erklæring om CSR eller lever op til bestemte standarder. Der kan således være konkurrencefordele forbundet med at være samfundsengageret. En certificering kan også bruges fremadrettet i jeres virksomheds markedsføring til at profilere virksomheden positivt direkte i kundedialogen eller indirekte i form af god omtale.
Det vil det tit være sådan, at mange af de aktiviteter, som kunderne stiller krav om, er aktiviteter, som jeres virksomhed laver i forvejen. Det er måske kun få ekstra aktiviteter, som jeres virksomhed skal sætte i gang eller ændre på for at imødekomme disse krav.
Det kan være en fordel at bruge CSR Kompasset til at udarbejde erklæringer i forhold til jeres kunder. I det følgende afsnit er der en introduktion til CSR Kompasset.
CSR Kompasset CSR Kompasset er udviklet i et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder.
På www.csrkompasset.dk kan I få hjælp, hvis I har modtaget CSR-krav fra jeres erhvervskunder. CSR Kompasset kan hjælpe jer til at sammensætte et skriftligt svar til jeres kunde på dansk og/eller engelsk – en såkaldt CSR-erklæring. Med en CSR-erklæring kan I fortælle jeres kunder, at jeres virksomhed overholder dansk lov og internationale konventioner. Under hvert område kan I finde:
- En standarderklæring, der fortæller, at jeres virksomhed overholder den danske lovgivning og internationale konventioner
- Information om den relevante lovgivning på området
- Links til mere information.
Jeres virksomhed sammensætter selv erklæringen ud fra de krav, der bliver stillet til jer, og I kan nemt og hurtigt samle erklæringsteksterne i en CSR Erklæring og printe den ud til jeres kunder og samar-bejdspartnere. I kan også vedlægge erklæringen ved tilbudsgivning og i kontrakter med kunder. Er-klæringen fungerer på én gang som en erklæring og en tjekliste. Danske virksomheder lever ofte op til mange af de krav, som bliver stillet fra kunder, blot ved at efterleve den danske lovgivning. Det er en god idé at gennemgå erklæringen for at være sikker på, at jeres virksomheden udfører de pågældende aktiviteter og lever op til den gældende lovgivning. Samtidig kan I også tilføre de yderligere aktiviteter, I foretager jer inden for de områder, hvor jeres kunder stiller krav.
I skal også være opmærksomme på, at jeres virksomheds underleverandører måske ikke lever op til de samme standarder som jeres egen virksomhed, og at det kan være nødvendigt selv at stille krav til jeres leverandører.
Jeres virksomhed kan selv sammensætte erklæringen ud fra de krav, der bliver stillet til jer, så den en-delige erklæring udtaler sig om flere forskellige aktiviteter – børnearbejde, sikkerhed på arbejdsplad-sen, arbejdsmiljø mv. På CSR Kompasset kan I finde konkrete erklæringstekster vedrørende alle centrale CSR-krav:
|
|
|
-
Sikre bygninger
-
Spildevand
-
Spisefaciliteter og drikkevand
-
Temperatur
-
Toilet- og badeforhold
-
Tvangsarbejde
-
Uddannelse af medarbejdere
-
Udluftning og ventilation
|
4.8. Arbejd selv 3: Miljømærkerne Blomsten og Svanen
I kan også vælge at profilere jer bredere end kun over for jeres erhvervskunder – fx på miljøområdet. Til det formål er der blevet udviklet miljømærker, som viser, at der er tale om meget miljøvenlige produkter samt taget særlige hensyn til sundhed – samtidig med at kvaliteten er i orden.
Blomsten er EU’s miljømærke, og Svanen er det nordiske miljømærke. Det er de eneste officielle mil-jømærker i Danmark. Den største forskel mellem Svanen og Blomsten er, at de udspringer af to forskellige instanser og dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er stort set ens.
Blomsten blev etableret i 1992 af Europa-Kommissionen og anvendes i hele Europa. Svanemærket blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1998. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Svanen og Blomsten er de eneste anerkendte produktmærkninger i Danmark.
Miljømærkerne Blomsten og Svanen tildeles af Miljømærkesekretariatet, der er en selvstændig enhed hos Dansk Standard. Miljømærkesekretariatet udvikler løbende krav til miljømærkning af specifikke produktgrupper, og er der udviklet krav til jeres produkt, kan I ansøge om licens. Findes der ikke krav til miljømærkning af jeres produkt, kan I foreslå Miljømærkesekretariatet at udvikle dem.
Hvilket mærke skal I vælge?
- Marked: Som hovedregel skal I vælge Svanen, hvis I primært sælger jeres produkter på det danske og nordiske marked. I Danmark er kendskabet til Svanen væsentlig større end til Blomsten. I 2004 genkendte 83 % af danskerne fra 15 år og opefter Svanen, mens 52 % genkendte Blomsten.11 Hvis I primært sælger jeres produkt på det europæiske marked, skal I som hovedregel vælge Blomsten. I kan også vælge at mærke jeres produkter med begge mærker, hvis I sælger til begge områder. På den måde har I fordel af forbrugernes kendskab til både Blomsten og Svanen.
Krav: Selvom man forsøger at harmonisere kravene for at opnå de to mærker, er der ikke fuld overensstemmelse mellem, hvad der kræves for at opnå Blomsten og Svanen for et bestemt produkt. Fx skal bomuldstekstiler være økologiske for at kunne blive mærket med Svanen, mens det ikke er et krav for at opnå Blomsten. Det afhænger af produktet, hvilket mærke der stiller de største krav. Hvis I vil vide mere om, hvilke krav de to mærker stiller, kan I kontakte Miljømærkesekretariatet.
- Produkter: Der er flere produktgrupper, der kan mærkes med Svanen end med Blomsten. Derfor kan jeres produkt være afgørende for, hvilket mærke I kan vælge.
Der findes ca. 2.300 produkter, som er mærket med Blomsten eller Svanen. I Danmark har der siden 2003 været en stigning i licenser til Blomsten på næsten 75 %. Det er især inden for tøj, maling og rengøringsmidler.12
|
Virksomheder, der ønsker licens til at miljømærke produkter med Svanen eller Blomsten, betaler dels et ansøgningsgebyr, dels et årligt gebyr for at anvende miljømærket. Miljømærkerne Blomsten og Svanen. Det årlige omsætningsgebyr udgør en procentdel af den samlede omsætning af Svane- eller Blomsten-mærkede produkter.
Gebyrerne er eksklusive moms. Danske virksomheder skal ikke betale moms af gebyrerne.
|
Gebyrer for Svanen i Danmark
Ansøgningsgebyr
Ændring af eksisterende licens
|
3.500 DKR
0 – 3.500 DKR
|
|
Fornyelse af licens ved revidering
Gebyr af årlig omsætning
Max. gebyr
|
3.500 DKR
0,4 %
250.000 DKR
|
|
Gebyrer for Blomsten i Danmark
Ansøgningsgebyr
Gebyr af årlig omsætning
|
3.500 DKR
0,15 %
|
|
Min. gebyr pr. standardkontrakt (pr. licens)
Max. gebyr
|
500 EURO
25.000 EURO
|
Rabat på Blomsten Der ydes rabat bl.a. for små og mellemstore virksomheder på 25 % på ansøgningsgebyr og omsætningsgebyr. Derudover ydes rabat på 15 % for virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem efter EMAS eller ISO 14 000.
|
I tjeklisterne nedenfor kan I finde ud af, om jeres virksomhed fremstiller, tilbyder eller bruger produkter eller serviceydelser, der kan mærkes med enten Blomsten eller Svanen. Kig listen igennem og se, om mærkning med Blomsten er relevant for jer.
| SERVICEYDELSER ELLER PRODUKTER, DER KAN MÆRKES MED BLOMSTEN: |
- Bærbare computere
- Campingpladser
- Elektriske pærer
- Håndopvask
- Hårde gulvbelægninger
- Jordforbedringsmidler
- Kølemøbler
- Kopi- og trykpapir
- Madrasser
- Maling og lak
- Maskinopvask
- Opvaskemaskiner
|
- Overnatning (hotel, kro, vandrerhjem m.m.)
- Personlige computere
- Sko - fodtøj
- Smørremidler
- Støvsugere
- Tekstiler
- Papirprodukter, såsom lommetørklæder, toiletpapir etc.
- Tv-apparater
- Universal rengøring og sanitetsrengøring
- Vaskemaskiner
- Vaskemidler
|
Hvis jeres virksomhed fremstiller eller tilbyder nedenstående serviceydelser eller produkter, kan mærkning med Svanen være relevant for jeres virksomhed. Kig listen igennem og se, om mærkning med Svanen kan være relevant for jer.
|
SERVICEYDELSER ELLER PRODUKTER, DER KAN MÆRKES MED SVANEN:
|
|
|
-
Hygiejneprodukter (bleer, bind m.m.)
-
Industrielle rengørings- og affedtningsmidler
-
Kaffefiltre
-
Kedler og brændere til gas og flydende brændsel
-
Kedler til fast biobrændsel
-
Køkkenmaskiner og -udstyr
-
Køl og frys
-
Kompostbeholdere
-
Kompressorer
-
Kopi- og trykpapir
-
Kopimaskiner
-
Kosmetik
-
Kuverter
-
Lim
-
Maskinopvask til professionel brug
-
Maskinopvaskemiddel (opvaskemiddel)
- Mikrofiberklude
- Møbler og inventar
- Pc’er
- Træpiller (pellets)
- Plæneklippere
|
-
Printkort
-
Rengøringsmidler (universal og sanitet)
-
Rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien
-
Rengøringstjenester
-
Sanitetsrengøringsmidler
-
Shampoo og sæbe
-
Skriveredskaber
-
Små varmepumper
-
Smøreolier
-
Tapet
-
Tekstiler
-
Tekstilvaskemiddel og pletfjerner (vaskemiddel)
-
Tømidler
-
Tonerkassetter
-
Tryksager
-
Udemøbler
-
Vaskemaskiner
- Vaskerier
- Vinduer
|
Kriterier for at få Blomsten og Svanen
Der gælder forskellige kriterier for hvert produkt eller facilitet, så det er ikke muligt at komme ind på dem alle samme her. Ovenfor har I identificeret hvilke produkter det er muligt at mærke med enten Blomsten eller Svanen. I kan få flere informationer om, hvilke kriterier der stilles til jeres produkter for, at de kan blive mærket med enten Blomsten eller Svanen på miljømærkesekretariatets hjemmeside.
Nedenfor er eksempler på kriterier, der skal være opfyldt for, at et produkt kan blive miljøcertificeret.
| BLOMSTEN |
|
Bærbare computere
En blomstmærket bærbar computer sikrer et mindre energiforbrug. Det vil sige, at der er sat hårde krav til forbruget af strøm, når pc’en anvendes, og også når den står på standby. Derudover er pc’en designet, så den er let at skille ad og derved let at genanvende. Det er forbudt at tilsætte flere problematiske kemikalier (fx bromerede flammehæmmere). For at forlænge levetiden af produktet garanterer producenten, at reservedele kan købes i minimum 3 år efter, at pc’en er købt.
|
Overnatning (hotel, kro, vandrerhjem m.m.)
Blomsten stiller krav til overnatningssteders forbrug af energi og vand, krav om at mængden af affald begrænses og krav til anvendelse af vedvarende ressourcer. Foruden de obligatoriske krav til driften af overnatningsstedet stiller Blomsten en række ekstra såkaldt pointgivende krav fx om brug af miljømærkede rengøringsmidler, økologiske fødevarer eller pasning af hotellets park uden brug af pesticider. Det enkelte hotel eller overnatningssted kan vælge, hvilke krav det ønsker at opfylde for at opnå et fastsat antal point. Se endvidere kriterier for campingpladser.
|
Kilde: www.ecolabel.dk
| SVANEN |
|
Tekstiler
I kriterierne for Svanemærkede tekstiler er der blandt andet taget hensyn til følgende: Der er krav til mange forskellige typer fibre, således at kun de mest miljøvenlige kan bruges. Naturfibre som hør eller bomuld skal være økologiske. Der er strenge krav til samtlige kemikalier, som anvendes i produktionen. Der er krav til spildevandet fra bl.a. farverier. Der er krav til kvaliteten af det færdige produkt, således at det er mindst lige så godt som andre produkter.
|
|
Rengøringstjenester
Svanemærket rengøring er defineret som en rengøringsservice, der udføres af eksterne eller egne ansatte. Svanemærket rengøring garanterer: Et lavt forbrug af rengørings- og vaskemidler.
-
Lav miljøbelastning fra transport
-
Minimal affaldsmængde
-
Høj grad af brug af miljømærkede rengørings- og vaskemidler
-
Rengøringsmidler må bl.a. ikke være klassificerede som miljøfarlige
-
Rengøringskvaliteten skal være i orden, og personalet skal uddannes. |
Kilde: www.ecolabel.dk
Sådan arbejder I med miljømærkning af produkter og serviceydelser Hvis I går i gang med guiden nedenfor, vil I være i gang med at blive miljømærkecertificeret. Aktiviteterne afhænger selvfølgelig af, hvad jeres virksomhed allerede gør. I kan bruge listen som inspiration, når I selv laver en huskeliste for, hvad I kan gøre i jeres virksomhed:
| AKTIVITET |
KOMMENTARER |
|
1. Find ud af, hvorfor jeres virksomhed gerne vil have mulighed for at få tildelt et miljømærke – eks.:
a) For at have en fordel i forhold til konkurrenter b) For at sikre miljørigtige produkter c) For at komme ud til nye kundegrupper d) For at være en miljørigtig virksomhed og kunne kommunikere det e) Andet?
|
|
|
2. Find ud af, om jeres virksomhed har med produkter at gøre, der kan mærkes med Svanen eller Blomsten
Se listen ovenfor.
|
|
|
3. Identificer, hvad jeres virksomhed gør i dag for at være miljøvenlig
a) Miljøvenlig emballage b) Undgår skadelige stoffer i produktet c) Opmærksom på ressourceforbrug d) Andet?
|
|
|
4. Identificer, hvem der skal have ansvaret for at ansøge om et miljømærke
a) Direktøren b) Produktionschef c) Medarbejder
|
|
|
5. Find ud af, hvilke krav der stilles, hvis I vil tildeles et miljømærke
Der gælder forskellige kriterier for hvert produkt eller facilitet, så det er ikke muligt at komme ind på dem alle samme her. I kan få information om, hvilke krav der stilles til jeres produkter på miljømærkestyrelsens hjemmeside www.ecolabel.dk
|
|
|
6. Identificer, hvilke ændringer I skal foretage for at leve op til kravene
|
|
|
7. Lav en handlingsplan for indføring af evt. ændringer
|
|
|
8. Indsaml dokumentation for ændringer
|
|
|
9. Indsend ansøgning til Miljømærkesekretariatet
Ansøgningsproceduren er den samme, uanset om I ønsker licens til Svanen eller Blomsten. Kun de formularer, der skal udfyldes, er forskellige. I kan downloade ansøgningsskemaet på www.ecolabel.dk/producenter/saadanfaaslicens/ansoegning/
|
|
|
10. Vær opmærksom på at licensen skal fornyes, når kriterier udbygges, erstattes eller revideres.
|
|
Markedsføring med Svanen osg Blomsten Når I har fået licens med enten Svanen eller Blomsten, kan I også anvende miljømærkerne i jeres markedsføring. En af Miljømærkesekretariatets opgaver er at markedsføre og informere om Svanen og Blomsten – både over for forbrugere og indkøbere. Men hvis I som producenter vil have størst muligt udbytte af jeres licens, er det essentielt, at I selv aktivt anvender mærkerne som en markedsføringsparameter over for jeres kunder.
En af styrkerne ved Svanen og Blomsten er, at de kan tildeles en række forskellige produkter. Det betyder, at kunden/forbrugeren har mulighed for at ”møde” mærkerne i mange købssituationer og ikke blot inden for en enkelt produktgruppe eller branche. På den måde har andre licenshavere også glæde af jeres markedsføring af mærkerne, ligesom I også får glæde af deres. Der er således mulighed for at skabe en stor synergieffekt og dermed et stort løft til kendskabet og udviklingen af de to mærker.
Svanen eller Blomsten overholder kravene i Forbrugerombudsmandens vejledning om etiske og miljørelaterede påstande i markedsføringen. Vejledningen indeholder flere punkter, men de vigtigste kan sammenfattes i nedenstående tre punkter, som både Svanen og Blomsten opfylder:
- Det skal dokumenteres, at produktet er mere miljøvenligt end andre tilsvarende produkter: For både Svanen og Blomsten gælder det, at kravene er sat så kun de miljømæssigt bedste produkter kan opfylde dem.
- Dokumentationen skal være baseret på en livscyklusvurdering: Livscyklus-analysen er den grundlæggende metode for kravene for Svanen og Blomsten.
- Miljøargumenterne i markedsføringen må ikke være vildledende for kunden/forbrugeren: Svanen og Blomsten er netop til for at gøre det nemt for modtageren: de garanterer via en uvildig tredjepart at ovenstående krav er opfyldt.
I kan kontakte Miljømærkesekretariatet for gode råd om markedsføring med Blomsten og Svanen.
4.9. Arbejd selv 4: CSR-Sælgerværktøj til små og mellemstore virksomheder
På Overskud med Omtankes e-learningsmodul ligger værktøjet ”CSR-Sælgerværktøj til små og mel-lemstore virksomheder”. Værktøjet er specielt udviklet til små og mellemstore danske virksomheder. CSR-sælgerværktøjet hjælper sælgeren til at integrere virksomhedens CSR-indsats i kommunikationen med kunden.
CSR-Sælgerværktøjet er opdelt i 2 trin: CSR-screening og Argumenter der sælger.
I trin 1 kortlægger sælgeren sin egen og kundens CSR-profil inden for følgende syv kategorier: Mar-kedskendskab, Certificerbare Ledelsessystemer, Arbejdsmiljø, Miljø, Samfundsengagement, Det Rummelige Arbejdsmarked og Produktmærker. Hver af de syv kategorier indeholder en række spørgsmål, der afdækker virksomhedens CSR-indsats på området. Til sidst får sælgeren en rapport, der, der giver et klart overblik over virksomhedens præstation i forhold til den pågældende kunde. Derved får sælgeren synliggjort de områder, hvor hans virksomhed kan tilføre ekstra værdi til kunden gennem sin CSR-indsats.
Trin 2 bygger videre på CSR-screeningen samt det kendskab, sælgeren har til markedet og til branchen. Ved hjælp af argument-træet kan sælgeren omsætte sin viden til stærke argumenter, der sælger. Argumenttræet har en fleksibel struktur, der gør, at argumenterne skræddersyes til lige netop den pågæl-dende kunde og sikrer, at sælgerens CSR-argumenter har sammenhæng til produktet.
Da CSR handler om meget mere end pris, kvalitet og levering, er det sjældent, at virksomheden kan bruge CSR-argumenter som det bærende element i et salg. CSR-argumenter kan derimod skabe en følelse af overblik, overskud, redelighed og fremsynethed hos kunden. CSR-argumenter synliggør så-ledes, at kunden får en added value med i købet af produktet - helt gratis. Virksomheden har jo allerede gjort arbejdet!
Når pris, kvalitet og levering er på linje med det, som konkurrenterne tilbyder, kan CSR-indsatsen væ-re lige det, der adskiller virksomheden fra konkurrenterne. Ved at bruge CSR-argumenter får virksom-heden knyttet en positiv historie til produktet og præsenteret virksomhedens værdier på en forret-ningsorienteret måde.
Når virksomheden præsenterer CSR-argumenterne for kunden, vil de indgå i dennes beslutningsgrund-lag. Hvis virksomheden ikke præsenterer CSR-argumenterne, kan de ikke indgå i kundens beslut-ningsgrundlag!
I et tillæg til denne arbejdshåndbog findes en vejledning, der kort beskriver hvad CSR-sælgerværktøjet er og hvordan det bruges. Det anbefales derfor at læse vejledningen inden brugen af værktøjet ”CSR-Sælgerværktøj til små og mellemstore virksomheder”.
|
Sælgerværktøjet er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers i 2006.
|
4.10. Links
Nedenfor kan du finde information om andre værktøjer og steder, hvor der kan findes mere information.
|
CSR Kompasset – et værktøj udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder. Her kan I få hjælp, hvis I har modtaget CSR-krav fra jeres erhvervskunder: www.csrkompasset.dk
Ecolabel – Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Her kan du læse mere om miljømærkerne Svanen og Blomsten. Sekretaria-tet varetager den daglige administration af miljømærkerne Svanen og Blomsten i Danmark, www.ecolabel.dk
|
| Her kan I få mere information og vejledning om miljømærkning |
Miljømærkesekretariatet Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Tlf.: 72 30 04 50 www.ecolabel.dk |
Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf.: 33 92 76 00 www.mim.dk |
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf.: 32 66 01 00 www.mst.dk |
|
EU’s officielle hjemmeside om Blomsten www.europa.eu.int/comm/ environment/ecolabel
|
EU’s hjemmeside med oplysninger om licenshavere www.eco-label.com
|
|
11 Kilde: http://www.ecolabel.dk/detailhandel/Miljø;mærker+i+sortimentet/
12 Kilder: www.ecolabel.dk/svanenblomsten/omsvanenblomsten/ www.ecolabel.dk/detailhandel/Miljø;mærker+i+sortimentet/ www.ds-stakeholderregnskab.dk/da/forside/miljoe/miljoemaerker/
|